December 2020

December 2020

1/12 20
Frank og jeg har brugt eftermiddagen sammen. Bare os to pÄ tur. Det har bare vÊret sÄ hyggeligt.

2/12 20
Sorg og glĂŠde – danser hĂ„nd i hĂ„nd. Nogle dage, er jeg god til at fĂ„ dansen til at vĂŠre i takt. Andre dage, er det som om det er helt umuligt at finde balancen i det – sĂ„dan har jeg det i dag.

3/12 20
To dage i trÊk er jeg kommet hjem til et tomt hus. Det er helt underligt, at vi nu er nÄet dertil i kvindekollektivet, hvor alle jÊvnligt skal ud af huset, og vi fungerer som et bofÊllesskab.

4/12
I 2020 har jeg vÊret pÄ et kursusforlÞb med 11 andre. Det har vÊret sÄ dejligt og trygt, at fÞlges med de kvinder. I dag har vi taget afsked. Og jeg sidder med den dybeste taknemmelighed over at have mÞde dem. At have dem med pÄ min rejse.

5/12 20
Hyggedag hjemme, kaffe og hygge med Frank og koncert til aften. Hvor er det bare dejligt at mĂŠrke hvordan livet er flyttet ind igen.

6/12 20
Frank spiste hos os i dag. Og pludselig kommer alle fĂžlelserne vĂŠltende op i ham. Det gĂžr SÅ ondt, nĂ„r de svĂŠre fĂžlelser rammer. NĂ„r uretfĂŠrdigheden og afmagten slĂ„r den ene af os i gulvet.
Jeg bad ham om at blive hos os i nat, men han ville helst hjem.

7/12 20
Vi har vÊret pÄ Geronto i dag. Frank har sagt ja til endnu et forsÞg pÄ optrapning i medicin. Det betyder, at han nu skal til at have hjemmepleje dagligt, og det er et stort skridt, i hvert fald for mig.
Sygeplejersken forsĂžgte, at hjemmeplejen sĂ„ skal tage sig af al medicinen. Jeg tror det var af hensyn til mig. Men jeg blev nu glad da Frank sagde “resten af medicinen skal Anja blive ved med at tage sig af”. SmĂ„ skridt, smĂ„ skridt.

8/12 20
Hjemmeplejen ringede i dag. For dem er det hverdag at komme hos nye borgere – for os en smertefuld pĂ„mindelse. Indimellem synes jeg det minder om en elefant i en glasbutik, men jeg tror det siger mere om mine fĂžlelser end det siger om dem.

9/12 20
Det er Franks fÞdselsdag. En dejlig dag og hygge med vennerne pÄ den lokale restaurant.
Min eneste bekymring er, at Frank konstant virker trĂŠt.

10/12 20
Jeg har bare haft en virkelig rÄ dag jobmÊssigt, og jeg var fuldstÊndig flad da jeg tog hjem. SÄ flad, at jeg nÊsten ikke kunne rumme et opkald fra Frank, der ogsÄ lige skulle bruge lidt hjÊlp. Der skal indimellem et stÞrre overskud til, end jeg rummer.

11/12 20
Min bil er defekt, og jeg er ikke nÞdvendigvis tryg ved at Frank kigger pÄ det. Men jeg lukker lidt ned for det, for jeg ved hvor meget det betyder for ham at kunne hjÊlpe, sÄ det gÞr han.

12/12 20
For fĂžrste gang skriver jeg noget i min dagbog, hvor jeg virkelig skal tage mod til mig. For samtidig med, at jeg mĂŠrker sorgen, er en sommerfugl flyttet ind i min mave. Det er virkelig sĂ„rbart – og smukt – noget jeg mĂ„ finde ud af at hĂ„ndtere, sĂ„ vi alle har det godt i det. Noget der skal have tid til at finde sin balance, for pludselig er det ikke kun fire, men fem der skal tages hensyn til.

13/12 20
I disse dage mĂŠrker jeg tydeligt, at Frank og jeg er lykkedes med det her. Det er svĂŠrt, det gĂžr ondt – men pigerne, er sĂ„ uendelig skarpe og stĂžttende for os begge lige nu. Og de er meget klar i mĂŠlet, nĂ„r det handler om hvor vidt jeg skal lade sommerfuglen flyve igen. “Det gĂžr du bare ikke mor”, er deres kontante svar “For han er sĂžd, han er god for dig, og vi kan jo se det gĂžr dig glad”
Hvor er de min stolthed.

14/12 20
Alle fire tog vi i biffen i dag, for at se retfĂŠrdighedens ryttere. Der er lige nu brug for at sende meget tydelige signaler om, at jeg ikke lĂžber fra mit ord til Frank.
Vi havde en super hyggelig tur. OgsÄ selvom vi bagefter skulle fortÊlle Frank, hvad filmen handlede om.

15/12 20
“Mor, det er som om fars sygdom, for alvor er begyndt at tage fat”. Jeg er enig, uden jeg helt kan sige hvor og hvordan. Det er virkelig underligt at vĂŠre vidne til en sygdom, hvor man mĂ„ famle sig frem i udviklingen af den.

16/12 20
Frank er bare sÄ ked af det. Det er som om, alle de fÞlelser der har ramt mig de sidste tre Är, nu for alvor har ramt Frank. Han kan ikke lÊngere trÊne sig vÊk fra det. Det gÞr ondt at se pÄ, rigtig ondt. Og jeg trÊder varsomt, og prioriterer at vÊre der.
Jeg har heldigvis mÞdt en mand, der pÄ forhÄnd vidste hvad jeg har med mig. En mand der har rummeligheden til at forstÄ mine prioriteringer.

17/12 20
Tog ud og lavede mad sammen med Frank i dag, selvom det ikke var en aftale. Lige nu har jeg bare fuld fokus pÄ at stÄ lige der, hvor han har brug for.

18/12 20
Det virker som om det gav ro i gÄr. Som om Frank er ved at lande igen. Jeg bliver bare stÄende, lige her hvor jeg kan bevise, at jeg holder mit ord. Er der for ham og samtidig Äbner op for, at jeg ogsÄ selv skal videre med livet.

19/12 20
JÊvnligt spÞrger jeg mig selv, om jeg ikke blot skal fÄ lukket ned for de sommerfugle der er i min mave, at konsekvenserne er stÞrre end jeg kan overskue.
SĂ„ er det jeg forbavses nĂ„r pigerne siger “den tanke skal du end ikke tĂŠnke”, og nĂ„r Frank siger “det er ikke det jeg Ăžnsker”.

20/12 20
Traditionen tro har vi spist sammen. Det virker som om alt er landet igen, og det var super hyggelige timer.
Men nĂ„r Frank stĂ„r og laver mad, er det ganske tydeligt for mig, at hans overblik er stĂŠrkt udfordret, og jeg kommer til at tĂŠnke “vi skal sĂŠtte pris pĂ„ det, sĂ„ lĂŠnge han kan”.

21/12 20
Nogle dage begynder uden planer, og nĂ„r dagen sĂ„ er omme, har der konstant vĂŠret gang i den. Det er dage hvor jeg kan tĂŠnke “bare en halv time uden forstyrrelser mĂ„ vĂŠre fantastisk”.

22/12 20
Det nĂŠrmer sig jul. Jeg kan mĂŠrke, det begynder at snĂžre sammen. MĂŠrke at jeg frygter en jul, som den vi havde sidste Ă„r, som slet ikke var god. En jul hvor vi slet ikke var landet endnu.

23/12 20
Pigerne og jeg har gjort rent sammen. Vi er alle optaget af, at vi skal have en bedre jul end sidste Är. Og jeg tror det betyder, at jeg ikke kun skal spÞrge hvad Frank og pigerne har brug for, men ogsÄ spÞrge hvad jeg selv har brug for.

24/12 20
Vi har holdt juleaften hos mine forĂŠldre. Det blev en super dejlig jul, med masser af grin, sjov, gaver og gode snakke. Frank siger mindre og mindre, bliver mere og mere stille.

25/12 20
Alle passer sit i dag. Jeg er inviteret i byen, og kÊmper endnu engang med samvittigheden. OgsÄ selvom aftalen er, at alle gÞr lige hvad der passer dem. Og pigerne har hygget sig pÄ Franks sofa.

26/12 20
Frank har vÊret her hele dagen. Vi har gÄet ture, og han har fÄet 2-3 smÄ lure pÄ sofaen.
Der er meget langt fra den Frank jeg blev gift med, til den Frank der ligger i min sofa i dag.
Men vi bliver med fokus pĂ„ det som er, og nyder det som er. Lige her – lige nu.

27/12 20
Jeg har nu valgt at sige hĂžjt, at en ny mand er dukket op i mit liv. Det fĂžles nĂŠsten lige sĂ„ sĂ„rbart, som da vi skulle sige hĂžjt “vi skal bo hver for sig”. Stille og roligt skal vi sammen finde ud af, hvordan han skrives ind i historien, hvordan han Ăžnsker at blive det, hvordan jeg rummer det, hvordan de nĂŠrmeste rummer det og hvordan vores omgivelser rummer det. Men jeg er fuld af hĂ„b, glĂŠde og tro pĂ„, at det skal vi sĂ„mĂŠnd nok lande i alle sammen. SĂ„ lĂŠnge vi giver det tid og viser hensyn til hinanden alle sammen, sĂ„ skal tingene sĂ„mĂŠnd nok lykkes.

28/12 20
KĂžrte ud til Frank og hyggede i dag. Det var som om alt var landet mellem os, og det var bare dejligt at vĂŠre sammen.

29/12 20
To af de nÊrmeste venner har i dag hilst pÄ den nye mand der er dukket op. Det gik heldigvis godt, og alle begÄr sig med den stÞrste respekt for alle. Jeg er bÄde ydmyg og taknemmelig.

30/12 20
“Mor, jeg har troet jeg var mere klar, end jeg i virkeligheden er, til at der dukker en ny mand op. Det vil sige, jeg ser rigtig gerne I er sammen, og kan li nĂ„r jeg hĂžrer I begge er her. Jeg kan bare ikke selv vĂŠre sĂ„ meget med endnu”
Igen takker jeg for mine Êrlige og modige bÞrn. Ved Äbenhed kan vi alle tage hensyn til hinanden. Og hendes fÞlelser og tanker forstÄr jeg til fulde. Og hun fÄr al den tid hun har brug for. Det er vi alle indstillede pÄ.

31/12 20
Det stiller store krav til teenagere, at vÊre en del af corona-tiden. Lige i dag, hvor det rammer deres nytÄr, mÊrker jeg tydeligt, at det gÞr det svÊrt ogsÄ at rumme en syg far. Jeg synes indimellem det er urimeligt, hvad de skal udsÊttes for. Men jeg kan intet gÞre, blot kan jeg vÊre der for dem, rumme, kÊrtegne og gÄ med glÊde og livsmod, for at stÞtte dem mest muligt. Styrke dem til at gÄ med accepten af det, som ingen af os alligevel kan lave om pÄ.

 

 

November 2020

November 2020

1/11 20
Frank traf selv en beslutning ift medicinen, og den er droppet igen. Det har givet Þjeblikkelig ro pÄ. IsÊr hos ham, men ogsÄ hos mig

2/11 20
Har vĂŠret ude og undervise, hjem og sĂ„ til spinning. Det har vĂŠret en dejlig dag. Og jeg har nydt pausen i at skulle “holde hĂ„bet”.

3/11 20
Indimellem bliver jeg bare bims af at skulle ringe flere forskellige steder, nĂ„r der skal skrives nye recepter. Huske telefontider, som alligevel sjĂŠldent passer. Hvor er det bare et kluntet system, der pĂ„ ingen mĂ„der er tilrettet “kunden”.

4/11 20
“Jeg tror, du skal trĂŠkke dig lidt mere, for at passe pĂ„ dig og pigerne” sagde en professionel til mig i dag. “Jeg ved det kan vĂŠre svĂŠrt at forstĂ„, men Frank fylder nok mere for dig, end du gĂžr for ham”.
Jeg ved hun har ret.

5/11 20
Hvor er den store verden dog skĂžr i dag. Det er som om mit eget lille liv blegner lidt, i alle de store linjer. Og det er nok sundt nok, at blive forstyrret i sin egen boble.

6/11 20
Har vÊret vÊk et par dage. Et par dage hvor jeg bare var selv, og ikke har haft brug for at ringe hjem. Jeg fÞler faktisk jeg puster lidt ud, efter forsÞget pÄ at fÄ Frank trappet op i medicin.

7/11 20
Frank kom forbi i dag. Vi havde en lang bevÊgende snak, om livet som det har vÊret. Om det stadig have dyb kÊrlighed til hinanden, og samtidig savne en ved sin side. Det var sÄ smuk og sÊlsom en samtale. Og jeg er taknemmelig for de dage, hvor det stadig er muligt.

8/11 20
Vi er tilbage i den rytme, hvor Frank laver mad om sĂžndagen. Det fungerer bare SÅ meget bedre, end nĂ„r vi spiser hos os.
IsĂŠr efter han har fravalgt den sidste optrapning af medicin.

9/11 20
Jeg har en fornemmelse af, at min korttidshukommelse er blevet ramt af den stress og turbulens vi har vÊret i. Jeg har egentlig ikke lyst til at fÄ det af/bekrÊftet. Jeg gider ikke konfrontation med flere konsekvenser af det her. Men jeg synes jeg kan have svÊrt ved at huske, svÊrt ved at koncentrere mig, svÊrt ved at afslutte ting.

10/11 20
Traditioner er blevet vigtige. Det er som om de hver gang er en milepĂŠl. En dag, vi senere vil kigge tilbage pĂ„, og huske “sĂ„dan var Frank sidst vi lavede det her”.
I dag fejrer vi Mortens aften. Bare os fire. Og vi har haft det super hyggeligt.

11/11 20
Den Êldste fylder 19 i dag. Frank har haft en stram styring af sin kalender, sÄ han fÄr holdt hvil og er frisk til vores aftaler i dag.
Og styringen er nĂždvendig, for at han kan holde til det. Og det allerbedste er nĂŠsten, at det ikke er mig der har styret den, men hjemmevejlederen der har hjulpet Frank med at prioritere det vigtigste.

12/11 20
I dag fylder den yngste 16. Og det tynger hende at tÊnke pÄ, hvordan hendes far mon er, nÄr hun fylder 17 Är.
For vi ved alle, han er anderledes end i dag.
Jeg kan kun holde om og lytte nÄr sorgen rammer. Og forsÞge ikke at blive vred pÄ skÊbnen.

13/11 20
Frank ringede og skulle have styr pÄ en aftale, der skal koordineres ml flere. Jeg mÄ opgive at forstÄ og i stedet ringe til den aftalen er lavet med. Kun pÄ den mÄde kan jeg forstÄ, og dermed hjÊlpe Frank.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er pÄ vej ind i nÊste fase.

14/11 20
Sidste dag med fejring af pigerne. Det har vÊret bÄde godt og tankevÊkkende, fordi fÞdselsdagene helt naturligt giver anledning til status og sammenligning med Äret fÞr.

15/11 20
Har i dag siddet og set videoer, fra tiden lige efter Frank flyttede selv. Pyha, der er sket noget siden.

16/11 20
Jeg er pĂ„ job, pigerne hygger sig helt vildt med at vĂŠre alene hjemme. Og Frank siger lige sĂ„ sĂždt “nĂ„r bare du lige ringer, sĂ„ jeg kan hĂžre du har det godt, sĂ„ har jeg det ogsĂ„ godt”.
KĂŠrlighed og omsorg har altid hĂžrt til hans styrker.

17/11 20
GĂ„r rundt her i KĂžbenhavn og tĂŠnker “hvor har jeg det godt”. Er sĂ„ taknemmelig over, at fĂžle livet er vendt tilbage.

18/11 20
Det er spÊndende I skal prÞve at vÊre mig, sagde Frank da han ringede. PÄ fredag skal vi i en demenssimulator, og det er tydeligt at hÞre, at Frank er glad for, vi vil bruge tid pÄ det.

19/11 20
Pyha – jeg jobber, skriver kronik….. og er bare mega trĂŠt. Men jeg vĂŠlter ikke, for jeg kan mĂŠrke styrken er pĂ„ vej tilbage, nĂ„r det handler om mig selv, og det overrasker mig stadig.

20/11 20
SĂ„ har vi vĂŠret i demenssimulator. Hold da op hvor fik vi meget at tĂŠnke over, og hvor er jeg trĂŠt. En form for trĂŠthed, som jeg tror Frank mĂžder dagligt.

21/11 20
Var forbi Frank i dag. Åh hvor jeg nĂžd det, for ugen har vĂŠret sĂ„ travl, at jeg kun har talt i telefon med ham.

22/11 20
Som vanligt har vi spist hos Frank. Vi er stadig alle mĂŠrket/trĂŠtte efter fredag, og det fylder meget i hovedet, hvordan vi fik indblik i, hvad det vil sige at vĂŠre Frank. Jeg tror, det fremadrettet vil betyde noget for vores tilgang.

23/11 20
Jeg er rĂžget i isolation – det er et af de tidspunkter, hvor jeg bare fĂžler vi er sĂ„rbare. For jeg skal passe pĂ„ pigerne, men jeg skal ogsĂ„ sikre, at Frank ikke bliver for forvirret af det.

24/11 20
Dagen er bare gÄet. Egentlig ikke med sÄ meget og alligevel med en masse.

25/11 20
Frank ringede og var bare SÅ ked af det. Ked af alt det vi har mistet, ked af ikke at vide hvad der vil ske og hvordan. Jeg kan ikke ta ud til ham. SĂ„ jeg gik i stedet en lang tur og fik grĂŠdt det ud igen…..nĂŠsten.

26/11 20
I dag fik den yngste en ordentlig tudetur. Det gjorde jeg ogsÄ. Ja, jeg er faktisk bare mÞg ked af det i dag.

27/11 20
FÞrste test var negativ. Det hjÊlper pÄ humÞret, og om lidt kan jeg ogsÄ fysisk vÊre til stede overfor Frank igen.

28/11 20
Mit batteri pĂ„ bilen er gĂ„et dĂžd, sĂ„ jeg har vĂŠret nĂždt til at trĂŠkke pĂ„ Frank. Åh altsĂ„, han bliver sĂ„ forvirret, og jeg fĂ„r den stĂžrste lyst til at fĂ„ det fikset, uden han er involveret. Men hvornĂ„r beskytter jeg, og hvornĂ„r fĂ„r jeg taget noget fra ham, som han sagtens kan. Det er sĂ„ meget en balancegang.

29/11 20
Tankerne omkring julen er begyndt at fylde. Hvordan skal vi holde den sÄ alle har det godt, og uden vi er sÄ mange, at vi slet ikke har glÊde af Frank.

30/11 20
Hvor ser jeg bare skred i sygdommen. Ser en mand der hurtig udtrÊttes, en mand der bÞvler med at finde ord og fuldfÞre sÊtninger. En mand der hurtig forvirres og bliver usikker. En mand der bare kÊmper bravt. Og indimellem gÞr det bare sÄ ubeskrivelig ondt at vÊre vidne til.

 

Oktober 2020

Oktober 2020

1/10 20
Det er som om, en stor del af ansvaret er lagt fra mig. En del tager Frank sig af sammen med hjemmevejlederen. Det er som om, mine skuldre for alvor er kommet ned, og ansvaret ikke tynger pÄ samme mÄde.

2/10 20
Alle fire har vi hygget os i aften, med hver vores. Alle er atter i ro og balance. Som dem yngste sagde “jeg har det bedre igen, for nu. For det kommer jo nok igen”. Og det gþr det, men for hver gang vi kommer igennem, bliver vi stérkere til “néste gang”.

3/10 20
Frank skulle kĂžre ud af en villalomme i mĂžrke til aften, men han kunne ikke finde ud…….den skal jeg lige tygge pĂ„, kan jeg mĂŠrke.

4/10 20
Frank er begyndt at trÊkke sig fra svÞmning. Jeg kan ikke finde ud af, om han er ved at opgive det, men jeg presser ikke pÄ. SÄ lÊnge ,der er andet trÊning og social aktivitet, mÄ det vÊre okay ogsÄ at melde pas pÄ noget. Men jeg er opmÊrksom pÄ det, for fravalg bliver sÄ definitive i Franks situation.

5/10 20
Den yngste har i dag sat ord pĂ„, hvordan det er at have en alvorligt syg far, overfor en forsamling. Det var rĂžrende og hvor er jeg stolt af at hun er kommet sĂ„ langt. For hver gang der sĂŠttes ord pĂ„, bliver der ogsĂ„ bearbejdet, og vi fĂ„r endnu et lag hud pĂ„ igen – hver gang.

6/10 20
Frank og jeg har vĂŠret til fĂždselsdagsselskab. Et selskab hvor jeg blev spurgt “hvordan gĂžr vi det bedst for Frank”. Kan slet ikke sĂŠtte ord pĂ„ hvad det betyder, bĂ„de for hans muligheder for at vĂŠre med, og min mĂ„de at vĂŠre i selskabet pĂ„.

7/10 20
Selvom vi fundet vejen nu, er det som om der mangler noget, som om jeg er blevet amputeret. At fĂ„ den forstĂ„else, fĂ„r meget til at falde pĂ„ plads indeni. Det er savnet efter tosomhed og det at vĂŠre en “hel” familie. Det er blot en konstatering, at savnet er der. Uden det sĂžnderriver mig – det er der bare.

8/10 20
Den yngste er pÄ plads igen. Glimtet er vendt tilbage til hendes Þjne, musikken i hendes stemme og sangen ud af hendes mund. Det gÞr mig sÄ varm indeni, at vi er blevet sÄ gode til at holde hinanden.

9/10 20
Vi nĂŠrmer os nĂŠste medicinoptrapning. Den der var i august er nu sĂ„ indarbejdet, at det er tid til den nĂŠste. Indimellem har jeg lyst til at smide det ad H til…..men det kan jeg ikke – det vil jeg ikke. Jeg vil vĂŠre der for Frank, sĂ„ vi gĂžr os klar til en optrapning, og de forstyrrelser det kan give den nĂŠste tid.

10/10 20
Vi har vÊret til fÞdselsdag, og Frank havde bare hvilet for lidt. Det gÄr op for mig, at han ikke kan fornemme, hvor lÊnge han sover, sÄ nÄr han vÄgner efter 10 min, tror han, luren har vÊret meget lÊngere. Og det er slet slet ikke nok lÊngere.
Ny praksis mÄ indfÞres.

11/10 20
Pigerne og jeg har vÊret ude og gÄ en lang tur i skoven. Frank har vÊret sendt til tÊlling, men kom da heldigvis pÄ benene hen under aften.
Vi taler meget om den kommende medicinoptrapning….. vi gĂžr os begge klar til den.

12/10 20
Har haft besÞg af en veninde i aften. Det er sÄ hyggeligt. Og pigerne nyder at jeg fÄr besÞg.

13/10 20
Den Êldste og jeg har gjort rent hos Frank i dag. Og da vi skulle gÄ, slog sorgen nÊrmest som en mur. Sorgen og smerten over at se, hvor stille et liv han har brug for at leve. Det gÞr sÄ ondt, nÄr jeg bliver konfronteret med det.

14/10 20
SÄ er nÊste optrapning i gang. Frank har ligget pÄ vores sofa hele dagen. Det giver tryghed, til ham, sÄvel som til mig, at have ham tÊt pÄ, nÄr en optrapning sender ham i gulvet.

15/10 20
Det gÄr allerede bedre i dag, og Frank var frisk pÄ at spise hos venner.
Indimellem kigger jeg pÄ Frank, og tÊnker pÄ, hvor trÊt han er, ift den mand, der for 4 Är siden var med pÄ ferie i Italien. Den mand, der hujede og sprang ud fra vandcyklen med stor jubel. Det er nÊsten ikke til at forstÄ, hvad der er sket siden da.

16/10 20
Har vÊret pÄ tur med singlenetvÊrket i dag. Jeg havde arrangeret en gÄtur rundt pÄ Endelave, og 12 var friske pÄ at tage med. Hvor har det vÊret en skÞn dag. Det var sÄ hyggeligt, at mÞde en masse nye mennesker, og bare have en god oplevelse sammen.

17/10 20
Frank ringede i dag, for at spĂžrge om noget. Der var hverken hoved eller hale i samtalen, og jeg mĂ„tte opgive at forstĂ„, men i stedet prĂžve at sĂžge bagom. Anderledes frisk og klar, var han heldigvis senere pĂ„ dagen. Og de der svingninger – de krĂŠver godt nok bĂ„de energi og enorm omstillingsparathed.

18/10 20
Franks dag har vÊret rigtig skidt, sÄ jeg hentede ham her hjem. Han fik hvilet pÄ vores sofa, og vi havde en lang snak om medicinens virkning. En snak om, at Frank selv har Þnsket det, i hÄb om bedre at kunne finde ordene igen. Jeg hÄber det gav ham mod pÄ at fortsÊtte. Det er svÊrt at gennemskue, hvad der er reelle bivirkninger, og hvad der er frygten for bivirkninger.
Lige nu fĂžler jeg mig helt tappet for energi.

19/10 20
Indsatsen i gÄr ser ud til at virke. I hvert fald har Frank haft en god dag, og mod pÄ at fortsÊtte. Selv har jeg brugt dagen pÄ genopladning, sÄ jeg ogsÄ selv kan stÄ distancen.
Godt vi har gode venner vi begge kan lĂŠne os op ad.

20/10 20
Vi har indfĂžrt madkasse og maddage i kvindekollektivet. I LOVE IT.

21/10 20
Var til vinsmagning i aften. Pludselig spĂžr en kvinde, som jeg ikke kender “hvordan gĂ„r det med Frank?”
Jeg bliver lidt overrasket hver gang det sker. Men hold nu op, hvor er jeg samtidig glad for, at vi har vÊret sÄ Äbne omkring det. Det gÞr alt lettere.

22/10 20
Vi gik en lang tur i dag. Det er ikke mange ord der bliver sagt. FĂžr troede jeg, at der ikke var noget at sige. I dag ved jeg, det er fordi der ikke er nogen ord i Frank.

23/10 20
Jeg tog mig selv i, at bede Frank om at hente noget i en butik, og sÄ ringe til butikken og fortÊlle, hvad Frank skulle hente. Det er sÄdan nogle smÄ ting, smÄ skridt, der hele tiden rykker pÄ os alle, i takt med at sygdommen Êndrer sig. Jeg ved jo godt, at Frank sagtens ville kunne huske, men han ville blive sÄ forvirret, og usikker pÄ om han nu fik det hele med. SÄ for at skÄne ham mod al forvirringen, ja sÄ ringer jeg bare til butikken.

24/10 20
Vi har vÊret pÄ spa-ophold. Hvor har det vÊret hyggeligt, og hvor er det tydeligt, at vi passer pÄ hinanden. StÞtter og bakker op. Det er det smukkeste, der er kommet ud af alt det her.

25/10 20
I dag, lige i dag, SAVNER jeg min gode gamle Frank. Min Frank, med masser af energi, hurtighed, rummelighed og meget andet. Bare savner.

26/10 20
Jeg synes at svingningerne bliver mere udtalte hos Frank. Da jeg taler med ham kl 17.30, er han frisk, klar og med flydende tale. Halvanden time senere kan han nĂŠsten ikke formulere sig af trĂŠthed.

27/10 20
Hjemmearbejdsdag. FÞr var de umulige at planlÊgge, for der kom altid noget uforudset. Det gjorde der ogsÄ i dag, men det er meget lettere at rumme nu. For nu er der mindst lige sÄ mange dage, hvor det kÞrer som planlagt.

28/10 20
Jeg har lavet webinar i dag. Det var sjovt at prÞve, og de tilbagemeldinger der kom, bekrÊfter mig bare i, at der er et stort behov for hjÊlp til pÄrÞrende.

29/10 20
Det er indimellem SÅ mĂŠrkeligt, at sidde der sammen med Frank. Tale om det der optager ham, men holde mit eget tilbage, fordi jeg ikke ANER, hvordan – og om – han forstĂ„r hvad jeg siger. Sidde der og hele tiden pejle sig ind, og rĂŠkke ud for at mĂžde ham, velvidende at han ikke nĂždvendigvis kan rĂŠkke tilbage.
Indimellem vĂŠkker det bare mange af de mere svĂŠre fĂžlelser.

30/10 20
Den medicinĂŠndring bliver godt nok ved med at fylde, og Frank klager over at have det skidt igen i dag. Jeg aner ikke, hvad jeg skal mene om det. Aner ikke, hvordan jeg skal forholde mig.

31/10 20
Jeg er i alvorlig overvejelse om at rĂ„de Frank til at droppe medicinoptrapningen. Jeg bliver SÅ slidt af, altid at skulle vĂŠre den der trĂŠkker, den der holder modet, den der holder hĂ„bet. Indimellem tĂŠnker jeg “hvem f…. holder mit hĂ„b, hvem driver mig?”

 

September 2020

September 2020

1/9 20
I dag er jeg mere i ro, end i gÄr. Pigerne sender konstant smÄ beskeder, som ved de, at det hjÊlper mig med at tro pÄ, alt er ok, hjÊlper mig ved at vise hygger sig, hjÊlper mig med at tro pÄ, at det hele nok skal gÄ.

2/9 20
Hjemme igen. Frank skulle komme og spise, men havde glemt det. Jeg skal Þve mig i, at glide henover det der glemmes, og ikke kommentere pÄ det. Men det er svÊrt, for jeg bliver jo stadig nervÞs for, om der er sket noget, nÄr aftaler glemmes. Og det gÞr de. Og de gÞr det efterhÄnden tit.

3/9 20
Frank skal pÄ tur de nÊste to weekender. Det er sÄ dejligt, at han er sÄ aktiv, og oplever sÄ meget.
Samtidig mÊrker jeg en indre uro for, hvad regningen bliver bagefter, fordi buen spÊndes for hÄrdt. Der sker alt for mange ting, ift det Frank reelt kan holde til. Det er godt nok en hÄrfin balance.

4/9 20
Vi skal til skaldyrsafte sammen med venner. Men Frank har ikke fÄet det i sin kalender, sÄ nu skal han flere ting pÄ samme tid. Jeg insisterer ikke pÄ, at den fÞrste aftale skal holdes. Jeg har i stedet vendt det med vores venner, sÄ vi tager selv til skaldyrsaften, og en anden fÄr Franks plads.

5/9 20
Indimellem lÞnner det sig, at holde mund, for Frank er selv nÄet frem til, at han skal for mange ting. SÄ er det dejligt han ringer og fortÊller mig, at han har det dÄrligt. For sÄ jeg kan hjÊlpe ham med at finde ud af, hvad det handler om, og han kan trÊffe valg om, hvor og hvordan der skal justeres. Den situation kan vi jo alle komme til at stÄ i. Men for Frank er det en omstÊndelig proces, som pÄvirker ham i flere dage, uden han ved hvorfor. Og jeg selv bliver opmÊrksom pÄ, om en af symptomerne er Þget forvirring og glemsomhed.

6/9 20
Den yngste har dage med mange af de tunge og svĂŠre tanker. Jeg holder om, holder af, lytter og lader det komme.

7/9 20
Ă…Ă„Ă„Ă„hhh, hvor tĂ„rerne dog bare strĂžmmer ud af Ăžjnene pĂ„ den yngste. SĂ„ meget, at hun mĂ„ blive hjemme fra skole i dag. Og jeg presser hende ikke – skolen er faktisk ikke det vigtigste lige nu. De er orienteret, og bakker heldigvis op. Og den opbakning betyder helt enormt, for sĂ„ kan vi fokusere pĂ„, at fĂ„ hende pĂ„ benene igen…..indtil nĂŠste bĂžlge. For det kommer i bĂžlger.

8/9 20
Det er bare en dag, hvor jeg fÞler ansvaret tynge pÄ mine skuldre, fÞler jeg stÄr med alt, bÊrer alt. Det er vist bare en dag, hvor jeg har ondt af mig selv.

9/9 20
En ting er, at livet har budt Frank og jeg pĂ„ det her……. men at livet har budt mine bĂžrn det……indimellem lurer det sĂ„ tĂŠt pĂ„, at blive edderspĂŠndt rasende pĂ„ livet, for alt det de udsĂŠttes for. Alt det, jeg INTET kan gĂžre ved, alt det, jeg ikke kan tage fra dem. Jeg bliver bare SÅ vred, og har lyst at rĂ„be af mine fulde lungers kraft, at det skal SKRIIIIIIIDE UD AF VORES LIV.

10/9 20
Jeg balancerer virkelig pÄ et knivsÊg, nÄr det er sÄ svÊrt for den mindste, og der samtidig er job at passe, og mange egne fÞlelser at holde i ave.

11/9 20
Nu har den yngste omsider fortalt sin klasse om situationen. Et KÆMPE skridt, og jeg er sĂ„ stolt, af hun er nĂ„et dertil.
Selv kĂŠmper jeg i dag med savnet, kĂŠmper med fĂžlelsen af tomhed og ensomhed. Men slet slet ikke med den styrke, der tidligere har vĂŠret.

12/9 20
“Bedst som jeg skal sige noget, forsvinder ordene, og jeg kan slet ikke huske hvad vi talte om” fortĂŠller Frank. “Det gĂžr,at jeg trĂŠkker mig fra det sociale, og nĂ„r jeg fx er hos bageren, siger jeg mindst muligt”.
Der er mange lag i det her.

13/9 20
Har i dag vÊret MandÞ rundt med to kÊre mennesker, der har kendt mig gennem mange Är. Det var sÄ trygt, rart og vedkommende. Det var livsglimmer i rigt mÄl.

14/9 20
Pigerne har kontaktet dem der bor i “vores” hus. De vil gerne ind og se det igen. Jeg kan blot lytte til dem, men jeg kan ikke tage med. Jeg er slet ikke klar.

15/9 20
Jeg var sÄ bange for, om jeg kunne hÄndtere hverdagen igen. Det kan jeg. Det gÄr faktisk rigtig godt. OgsÄ selvom der er op- og nedture, sÄ har jeg alt i alt balance i tingene.

16/9 20
Efter Frank har fÄet fast ugentlig hjÊlp, er det som om vores relation er blevet meget bedre. Nu fylder praktik og ting der skal huskes ikke lÊngere. Det klarer Frank sammen med hjemmevejlederen.

17/9 20
Flere gange i denne uge, har pigerne og jeg vÊret i byen uden Frank. Jeg mÊrker tydeligt pÄ dem, at det er godt. Og de siger det.

18/9 20
Frank og jeg har vÊret med pÄ en cykeltur i dag. 180 km cyklede vi. Det var sÄ skÞn en tur, en tur jeg vil glÊdes over i lang lang tid. For det var en tur, hvor alle var indstillede pÄ at vise de hensyn, Frank havde brug for i starten af dagen. Og op ad dagen, var det i lige sÄ hÞj grad Frank, der stÞttede mig. Hvilken dag.

19/9 20
Vi har samlet ind til Alzheimerforeningen i dag. Det var lidt grÊnseoverskridende for os begge. Men det er der jo ikke noget der hedder for mig, nÄr Frank bliver usikker. SÄ skal jeg jo hÄndtere bÄde hans, og min egen usikkerhed, for Frank kan ikke mobilisere krÊfterne til at vÊre den der favner.

20/9 20
For fÞrste gang har jeg oplevet, at jeg slet ikke kunne forklare Frank en rimelig simpel og logisk ting. Jeg mÄtte vise ham det, for at han forstod.

21/9 20
SjĂŠlland i to dage. Det er lettere denne gang, sĂ„dan fĂžles det i hvert fald lige nu. Der er ro pĂ„ hjemme……men jeg vil nu stadig helst vĂŠre der, tĂŠt pĂ„ pigerne. Alligevel bliver jeg ved med at holde fast i at tage afsted, for hvis jeg fĂžrst begynder, at lade mig styre af utrygheden og frygten for at der sker noget, sĂ„ har jeg ikke lĂŠngere fat i den lange ende. Og pigerne, de synes det er en fed opgave at blive vist det ansvar.

22/9 20
Vi har bryllupsdag. 19 Ă„r har Frank og jeg vĂŠret gift. Og jeg er fyldt med taknemmelighed over det vi sammen har bygget op, fyldt med taknemmelighed over, hvordan vi sammen har bygget bro til det, vi har i dag.

23/9 20
Det har sÄ stor betydning, at skolen er klar over, hvad den yngste tumler med. Det er de heldigvis, sÄ nÄr hun i dag har brug for at gÄ tidligere, fordi der er for mange tanker, ja sÄ mÞder hun kun forstÄelse.

24/9 20
Det har vÊret fire hektiske dage, sÄ nu fÞles det bare godt at komme hjem, godt bare at vÊre hjemme.

25/9 20
Efter travle uger kan det vĂŠre rart at stemple ud. SĂ„dan er min virkelighed ikke. Efter en travl uge, er der to skĂžnne dĂžtre, som til gengĂŠld har brug for at der nu er tid til dem….. og det er der…..altid.

26/9 20
Frank takkede nej til at komme med i biffen, sÄ pigerne og jeg tog selv afsted. Det var sÄ hyggeligt kun at vÊre os tre, og sÄ med rigtig god samvittighed, fordi Frank selv takkede nej.

27/9 20
Indimellem synes jeg det er mÊrkeligt at fÞle sÄ dyb en omsorg og kÊrlighed, og samtidig tydeligt kunne se, hvordan vores liv gÄr i forskellige retninger, hvor forskellige forudsÊtninger vi har. Heldigvis er jeg nÄet hertil, hvor jeg rummer det. For det betyder, at jeg ikke bruger tid pÄ, at forsÞge at fÄ Frank tilbage i den han var, i det han var. SÄ jeg retter ikke, kritiserer ikke, jeg accepterer blot det som er. I hvert fald i dag.

28/9 20
Den yngste har skrevet et brev til Frank. Jeg har sjĂŠldent oplevet noget sĂ„ smukt, kĂŠrligt, stĂŠrkt, inderligt og sorgfuldt pĂ„ samme tid. Og sĂ„ var hun sĂ„ stĂŠrk, at hun spurgte sin far, om hun mĂ„tte lĂŠse det for ham. Det var en stund, der printer sig fast i mig. Jeg er SÅ stolt af mine piger.

29/9 20
Jeg savner tosomhed. Det at have en jeg kan tale dybt med, en at vĂŠre med – uden hensyn. Blot som en konstatering, kom det til mig i dag. Uden sorg og smerte. Blot som en konstatering.

 

 

30/9 20

Jeg har vÊret pÄ tur med den yngste i dag. Bare vÊret sammen, kÞbt ind, spist sammen, talt og hygget. Hvor har vi haft en dejlig dag.

 

August 2020

August 2020

1/8 20
Jeg har serveret til en fÞdselsdag i aften. Det gik rigtig godt. Jeg har lÊrt, at nÄr jeg mÞder andre til fest, i hÞjt humÞr, sÄ gÞr det noget ved mig. Konfronterer mig med sorgen. Men jeg kan tackle det nu. Jeg ved hvad jeg skal gÞre, for at passe pÄ mig selv i det.

2/8 20
Jeg er taget pĂ„ en 3-dages cykeltur med en veninde. Det er sĂ„ vildt fedt, og jeg fĂžler mig bare……glad…..

3/8 20
I en pause pÄ cykelturen, bliver jeg ringet op af en prof, der vil koordinere noget omkring Frank. Den der konfrontation med bekymringer, og vores nye liv, skal jeg lige ryste af mig, fÞr jeg er helt nÊrvÊrende igen.

4/8 20
I dag er det et Är siden, Frank lavede sin ironman. Mange fÞlelser, mange tanker, er jeg igennem i dag. Hvor er jeg stolt af det han gjorde. BÄde fysisk, men endnu mere ift den mÄde Frank satte prÊg pÄ sin egen historie, ved at lave en IM.

5/8 20
Frank misunder mig indimellem, at jeg har pigerne sÄ tÊt pÄ. Det forstÄr jeg godt, og det gÞr ondt nÄr han siger det.
Omvendt, misunder jeg indimellem, at der er tid til at vÊre alene, tid til at planlÊgge og udfÞre, uden der hele tiden er noget, jeg skal tage mig af, hÄndtere, tage vare pÄ, hos pigerne eller hos Frank.

6/8 20
“MĂ„ jeg ringe tilbage om 5 min” siger Frank da jeg ringer til ham. Det er nu 6 timer siden, og han har stadig ikke ringet.

7/8 20
Frank har fĂ„et ny mobil, og ville gerne selv installere den. Han ville dog gĂžre det hos os….. og det var vist godt, for jeg havde jo glemt, at hvor det fĂžr var Frank der hjalp mig med den slags, er det nu mig der hjĂŠlper ham – eller ogsĂ„ gĂžr pigerne.

8/8 20
Det er som om alt er ved at lande indeni. Som om jeg ikke lÊngere kÊmper, for at holde fast i det, der ikke lÊngere er, eller kÊmper for at have det godt. Det er som om, jeg bare er ved at acceptere tingene, sÄdan virkelig acceptere. Det giver sÄ megen indre ro.

9/8 20
Jeg er i overvejelse om, hvor vidt jeg skal til at sige fra overfor interviews mv, hvor Frank deltager. PÄ den ene side, holdes han frisk ved at blive holdt til ilden. Omvendt handler det ogsÄ om, at beskytte ham mod unÞdig stress. Det er en balancegang.

10/8 20
SÄ mange hyggestunder med pigerne. SÄ mange smil, sÄ megen latter, sÄ megen glÊde er ved at indfinde sig.

11/8 20
Jeg har vÊret pÄ job i dag. Det er med lidt sommerfugle i maven, jeg gÄr hverdagen i mÞde. Men jeg glÊder mig ogsÄ til den. Jeg fÞler mig klar.

12/8 20
Vi har i dag haft mÞde med den hjemmevejleder, der skal tage over pÄ mange af de ting, jeg og en ergoterapeut i dag, laver hos Frank. Jeg kan mÊrke, det gÞr en positiv forskel pÄ vores relation. MÊrker det betyder mindre praktik og ansvar. Mere glÊde og nÊrvÊr.

13/8 20
En varm dag, aftensmad sammen og sÄ en tur til Jels og bade. Masser af hygge, glÊde og samvÊr.
Tidligere ville jeg blive ked af, at Frank ikke lÊngere vil med ud at bade. I dag glÊdes jeg bare over, at han er med pÄ turen, og sidder der pÄ land, med hunden, og fÞlger med.

14/8 20
Til vandet med pigerne og en hyggelig aften hos venner – bare mig. Lige nu, nyder jeg i fulde drag.

15/8 20
Frank ringede i dag. Har ikke vÊret sammen med nogen i gÄr og i dag, da alle planer er gÄet i vasken. Pyyyyhhh, sÄ fÄr jeg ondt i maven. Men godt han ringer, sÄ vi kan justere planerne, og spise aftensmad sammen i kvindekollektivet.

16/8 20
Har gÄet hjemme og nydt det i dag. Det er virkelig lÊnge siden jeg har haft en weekend, der har vÊret sÄ god.

17/8 20
Jeg er begyndt i en pÄrÞrendegruppe til yngre med demens. Jeg er bare sÄ ked af det, nÄr jeg gÄr derfra. SÄ konfronteret med livets enormt barske realiteter. Jeg vil overveje, om det er godt eller skidt for mig.

18/8 20
Jeg stĂ„r i nogle jobmĂŠssige valg lige nu. Hvor kunne jeg bruge en at dele det med. Hvor kunne jeg bruge, at der var en, lige her ved min side, der kan hjĂŠlpe med at skille det ad, sĂ„ jeg kan trĂŠffe en beslutning……. i stedet hjĂŠlper jeg Frank, med at finde ud af, hvordan hans dag hĂŠnger sammen i morgen…..for det er jo sĂ„dan det er.

19/8 20
Det med at spise sammen om onsdagen, er pigerne kÞrt dÞde i. SÄ i dag var planen indkÞb, trÊning og salatbar fra IdrÊtscentret. Det bedste, de lÊnge har gjort sammen, melder de alle tre. Jeg bliver sÄ glad.

20/8 20
PÄ vej til kontrol hos neurologen, fÄr Frank og jeg en snak om hvordan sygdommen pÄvirker. Vi kan let tale om parkinson. Men demens, er ikke et ord Frank kan fÄ over sine lÊber. Jeg forstÄr ham. Men det er ogsÄ en snak, hvor jeg fortÊller ham, hvad jeg ser. Og at det i langt hÞjere grad er demens der udfordrer, end det er parkinsondelen.

21/8 20
Frank har det sidste Är vÊret meget afvisende ift at fÄ mere demensmedicin, selvom han gerne mÄ fÄ mere. Jeg er ikke gÄet i diskussion om det. Medicin er helt klart et fix-punkt, og jeg prÞver at hÄndtere det. OgsÄ nÄr det er ulogisk.
Og nu vil han pludselig gerne have en optrapning.

22/8 20
Hvor skal jeg bare ha meget elastik. Pludselig kan en medicinoptrapning ikke gÄ stÊrk nok. Jeg vÊbner mig med tÄlmodighed, og henviser til, at det fÞrst kan blive pÄ mandag, nÄr jeg har talt med sygeplejersken, og hentet medicinen pÄ apoteket.

23/8 20
Vi har vÊret til konfirmation i dag. En rigtig hyggelig dag. Og samtidig, er det en af de lejligheder der konfronterer mig med, hvor meget der er forandret inden i mig. Hvor meget jeg stadig kan fÞle, jeg lever i en parallelverden. En verden, som er umulig for andre at forstÄ.
Og Frank var frisk hele dagen. Ikke én kunne se, hvor nervÞs han var pÄ vejen derhen, ikke én kunne se, hvor trÊt han var pÄ vejen hjem.

24/8 20
Batterierne er lidt flade efter i gĂ„r. Men har heldigvis spist pĂ„ cafĂ© med en veninde. Det var dejligt – og det gĂžr mig klar igen.

25/8 20
SĂ„ begynder hverdagen for alvor. Det er SÅ meget en balancekunst, at jeg fĂ„r hverdagen til at fungere. For jeg skal bĂ„de sikre mig luft til at lade op, og sikre der er plads i kalenderen, til alt det der er blevet uforudsigeligt i mit liv.

26/8 20
Frank er nu kommet i gang med optrapning i demensmedicin. Og han er bare sendt til tĂŠlling. Men han gĂžr det godt.

27/8 20
Mig: “hvad synes du om éblet Frank?”
Frank: “pĂ„ en skala fra 9-10 ligger den pĂ„ 7”.
Vi kunne grÊde nÄr ordene forsvinder, og nÄr der kommer sludder ud af munden pÄ ham. Vi gÄr med at smile, og indimellem slÄ ud i latter.

28/8 20
Har vÊret i kbh hele dagen. Det har vÊret med en hvis uro, fordi Frank fra morgenstunden var trÊt af det hele, og jeg kun kunne vÊre der gennem telefonen. MedicinÊndringen er virkelig hÄrd ved ham.

29/8 20
Indimellem er det svÊrt for andre at forstÄ, hvorfor Frank og jeg stadig er gift. SvÊrt at forstÄ, at vi taler om ting, der dybest set ikke hÞrer til i et Êgteskab. Men det hÞrer til i vores. Og VI kan godt rumme det. Jeg tror det handler om, at vi netop er trygge i, og har tilliden til den andens kÊrlighed.

30/8 20
Der er sĂ„ mange ting jeg gerne vil – og sĂ„dan har jeg nok altid vĂŠret. Men jeg mĂ„ bare vĂŠlge SÅ MEGET fra. For udover den energi der bruges pĂ„ at holde balancen i det hele, sĂ„ stĂ„r jeg ogsĂ„ meget alene med at sĂžrge vores lille familie. Og det tager tid.

31/8 20
Jeg skal igen til kbh et par dage, og den yngste testes for corona. Selvom jeg er sikker pĂ„ den er negativ, sĂ„ sender det mig SÅ meget pĂ„ overarbejde. For jeg skal bĂ„de det at skulle hjemmefra et par dage, OG bevidstheden om, hvor sĂ„rbare vi er som lille familie.

 

 

Juli 2020

Juli 2020

1/7 20
VÄgnede tidligt. Fyldt med uro og tanker over den forandrede mÄde at holde ferie.
Gik en lang tur ved havet og cyklede ogsÄ en lang tur. Tror jeg er ved at lande nu. De andre har det jo godt, og det er okay jeg ogsÄ har det.

2/7 20
Endnu en dag helt alene. Har sagt til mig selv, mange gange, at det er muligheden for at gĂžre, prĂŠcis hvad der passer mig. Jeg Ăžver mig.

3/7 20
Hjemme igen. Hvor er det dejligt, jeg omsider  ténker “aaaahh, hjemme igen”.

4/7 20
I dag tager vi i sommerhus. Denne gang Frank, den yngste og jeg.

5/7 20
Jeg tror ikke man forstÄr hvad set vil sige at vÊre tÊt pÄ et menneske, der ikke kan tage initiativ, fÞr man prÞver det. Jeg er blevet god til at vÊre i det, men det er saftsuseme noget der let kommer til at tÊre.

6/7 20
Gik en lang tur selv i dag. Det gĂžr godt, at vi kan gĂžre plads til vores forskellige behov.
Jeg tror nu ogsÄ vores ferie er begyndt at fÞles god, fordi gode venner ogsÄ er i sommerhus samme sted. Det giver sÄ gode afbrÊk.

7/7 20
Det er utopi at tro, vi kan tage pÄ ferie uden sygdommen, den holder jo aldrig fri. Men jeg bliver ikke lÊngere ked af det, fordi Frank skal ha en lur eller to, og jeg har det fint med at skulle arrangere det hele. For det er prÊmissen, og jeg kender den. Og Frank fÞlger bare sÄ godt med. Vi er virkelig blevet gode til ogsÄ at holde ferie sammen.

8/7 20
Frank meldte pas pÄ dagens tur. Sagde selv han fÞlte sig mÊttet af indtryk.
Til aften kom den ĂŠldste og en veninde. Jeg fĂžler mig lykkelig.

9/7 20
Vi kunne vÊre kÞrt hjem i gÄr, efter fire dage, hvis vi kun skulle tÊnke pÄ Franks behov. Samtidig er det tydeligt han nyder det, nyder vi er sammen og pigerne der hygger sig. Og det gÞr jeg ogsÄ.

10/7 20
Pigerne og jeg tog op og sÄ Bulbjerg. Frank meldte fra. Vildt hyggeligt med en tÞsetur.
I aften har vi set en film sammen, der kan Frank sagtens vĂŠre med.

11/7 20
SÄ kom vi hjem igen. Efter en super skÞn ferie, hvor alle har haft smil pÄ lÊben.
Det er tydeligt hvor meget sygdommen snupper af Franks energi. Og samtaler foregÄr bare bedst pÄ Franks prÊmisser, og helst i den mere lette genre.

12/7 20
Og nu kommer efterreaktionen pÄ en god uge . Puha hvor er jeg tyndhudet i dag, trÊt og ked af det. De kommende dage skal bruges pÄ at oplade mit eget batteri igen.

13/7 20
“Jeg tĂŠnker meget over fremtiden, og hvordan min far bliver” sagde den yngste i dag, da hun talte med en psykolog fra BĂžrn, Unge og Sorg. “Det er jo lidt som at skulle lĂŠre en ny person at kende hele tiden”……..velkommen til en 15-Ă„rigs virkelighed.

14/7 20
Jeg er begyndt at se pÄ hus. Jeg tror jeg er klar til at lande igen. I noget der er mit. Lidt sjovt det dukker op for mig i dag. PrÊcis et Är efter vi lukkede og slukkede i vores gamle hus.

15/7 20
Lang snak med den koordinator der er tilknyttet Frank. Jeg har erkendt, at jeg ikke bÄde kan klare opgaverne hos Frank, vÊre mor pÄ den mÄde jeg Þnsker, passe et job og samtidig komme ordentlig tilbage til livet.
Derfor mÄ jeg bede om at de i langt hÞjere grad varetager opgaverne hos Frank. Det er ikke let, slet ikke. Men nÞdvendigheden mÊrker jeg tydeligt.

16/7 20
Sikken en dag. Den er gÄet med alle mulige gode ting, og jeg har nydt det. Og en aftentur til Hejlsminde med den Êldste og min mor. Det har vÊret skÞnt.

17/7 20
Jeg har i dag lavet aftale med en havemand. Jeg har erkendt, at der er rigeligt i mit liv, jeg gÄr og har dÄrlig samvittighed over. Haven behÞver ikke vÊre en af dem. Jeg har ogsÄ erkendt, at sÄ snart min plÊne trÊnger til at blive klippet, hvilket er noget Frank plejer at gÞre, ja sÄ stresser det ham. Og det skal det ikke.

18/7 20
DÄrlig samvittighed. Den der fÞlelse af, at kunne gÞre mere for Frank, er et konstant arbejde at holde fra dÞren. Og nÄr jeg taler med andre i lignende situation, kan jeg se, at det er en fÞlelse der bare ligger i den der kuffert, man fÄr med pÄ sin rejse som pÄrÞrende. Det er indimellem en ret tung kuffert.

19/7 20
Frank har flere gange bragt pĂ„ bane, om det i virkeligheden er mest rigtigt at lade os skille. FĂžrhen var det nĂŠsten ikke til at tĂŠnke tanken. Men det er relevant at tale om, med den mĂ„de vores forhold har udviklet sig…..sĂ„ det gĂžr vi. Uden tĂ„rer og mange fĂžlelser.
Vi er vel der, hvor vi accepterer tingenes tilstand.

20/7 20
Jeg har vÊret sammen med de skÞnne damer jeg er i pÄrÞrendegruppe med. Vi har talt lidt og ellers lavet pileflet. Alles situation er forandret, siden jeg sÄ dem fÞrste gang, for sÄdan er den sygdom. Der hvor jeg er, har de vÊret. Jeg nyder virkelig deres selskab, og aldersforskellen betyder intet. Presset, bekymringerne og tyngden kender vi alle. Og vi behÞver ikke tale om det.

21/7 20
Vi har i tiden mange snakke om gift/skilt. For selvom kÊrligheden er dyb, er den ogsÄ meget forandret.
Men jeg kan mĂŠrke, at vielsesattesten skal forblive hvor den er – af mange grunde.

22/7 20
Jeg lÊser min dagbog igennem i disse dage. Hold nu op hvor er det vildt vildt vildt.  Og det giver en klar erkendelse af, hvordan mine dage svinger humÞrmÊssigt, og hvor stor en indsats det krÊver at vÊre rimelig stabil. Det fortÊller mig heldigvis ogsÄ en masse om, hvor meget vi er lykkedes med.

23/7 20
Pigerne og jeg har vĂŠret pĂ„ tur i dag. Frank gĂ„r og hygger sig hos sig selv, og er pĂ„ ingen mĂ„de mĂŠrket af, at han ikke skal med……..alligevel sidder bĂ„de pigerne og jeg med en snert af dĂ„rlig samvittighed……. jeg tror det er tid at fĂ„ den forstyrret, af et professionelt menneske.

24/7 20
Da det hele var pÄ sit hÞjeste, fik jeg anfald af synsforstyrrelser. Optikeren kaldte det ÞjenmigrÊne.
Jeg havde helt glemt det igen……. indtil jeg fik et nyt anfald i dag.

25/7 20
Pigerne og jeg har vĂŠret pĂ„ tur igen i dag. Vi fĂ„r flere og flere af de rigtig rigtig gode stunder. Nu vil vi prĂžve pĂ„ at indfĂžre nye rutiner og traditioner……i kvindekollektivet.

26/7 20
Jeg Ăžver mig i at have lidt mindre kontakt med Frank. Øver mig i,at kun at kontakte ham hver anden dag. Ă…Ă„Ă„rrhhh det er en Ăžvelse. Men skal jeg for alvor rejse mig, vĂŠre der for pigerne, sĂ„ er det en nĂždvendighed, at jeg slipper lidt mere, og lader andre tage over.

27/8 20
Frank har takket ja til en hjemmevejleder der skal tage over pÄ langt flere af de ting, der i dag er min opgave,at sÞrge for hos ham. Jeg er bÄde glad og lettet.

28/7 20
Det har bare vĂŠret en dejlig dag. Jeg tror den “bĂžlge” jeg har vĂŠret i de sidste uger, er ved at have lagt sig. Endnu engang stĂ„r jeg pĂ„ et nyt plateau, pĂ„ vej op.

29/7 20
Har haft en samtale med prĂŠsten i dag. Vist lige det sidste der skulle til, for at jeg kunne forstĂ„ hvad der har udlĂžst den sidste bĂžlge. Det giver sĂ„ meget ro indeni. Jeg er “klar” igen.

30/7 20
Det har vÊret en dag med besÞg pÄ besÞg. Det kan vÊre meget for mig, at vÊre sÄ meget pÄ. Men det gik faktisk rigtig godt. Og alle besÞgene var af de dejligste mennesker.

31/7 20
Vi har spist hos os. Lavet lĂŠkker mad og hygget os. Det var en af de bedre dage.
Vi ved begge, at vores mÄde at vÊre sammen pÄ, bÄde ift at hjÊlpe og som familie, er pÄ vej ind i en ny fase. Uden nogen af os er i tvivl om den andens kÊrlighed. Det fÞles sÄ dybt og smukt.