2/9 19
Det kan indimellem være svært at rumme, hvor forskellige liv Frank og jeg har. Jeg ønsker for alt i verden at han lever – og det gør han. Selv oplever jeg nok nærmere at samle pjalterne – det kan føles SÅ modsætningsfyldt, når jeg tænker på, at det er Frank der har en sygdom, og så er det mig, der synes at være mest ramt af det.
3/9 19
”Der er to ting, der er vigtige for mig at nå. At se der passes godt på mine piger, og det gør du Anja. Men inden jeg skal herfra, har jeg også et ønske om at se dig komme godt videre, leve igen, finde en ny livsledsager”. Hvor kan man blive afklaret med mange ting, når man står med ryggen mod muren, og hvor kan man blive stærk i sin evne til at give slip.
4/9 19
Har været i biffen med den ældste – bare os to. Det var så skønt.
5/9 19
Har givet mig selv en fridag i dag – dejligt.
6/9 19
Har bare haft den dejligste aften med Frank, den ældste og hendes venner. Alt var godt.
7/9 19
Vi har været til fest i dag. Alle turde spørge og kommentere, og rigtig mange var henne, for at sige tillykke til Frank med hans ironman. Det var den dejligste fest, og det skønneste selskab. For selvom vores virkelighed ikke kom til at fylde, så er det nu engang mest afslappet når vi godt må tale om det.
8/9 19
Det gør mig glad, når Frank takker nej til vores selskab, fordi han kan mærke behovet for ro. Det gjorde han i dag, da vi inviterede til aftensmad.