Uge 44 2019

Uge 44 2019

28/10 19
I dag har vi været på Geronto-psyk. Frank lavede en demenstest, som næsten ikke har ændret sig. Det føltes bare så godt.

29/10 19
Er på Sjælland, og fik i dag mulighed for at mødes med en pårørende fra Køge, som jeg længe har skrevet sammen med. Skøn oplevelse.

30/10 19
ÅÅåhhhh min elskede dejlige ældste datter, gør det bare SÅ godt, selvom hun virkelig bærer på mange svære tanker. Lige nu bokser hun med tanken om, hvor vidt det er den sidste jul hun har sin far…. Det er er jeg ret sikker på, det ikke er, men at hun har tanken, og at hun tør sige det højt. Det er så modigt af hende. Og vi står sammen rundt om hende – både Frank og jeg.

31/10 19
Måske, er det fordi, jeg nu har fået så meget ro på mig selv, at den ældste tør falde sammen. Måske har det andre årsager, men hold op hvor er det en barsk virkelighed, og barske barske tanker at have som 17-årig, når tankerne kredser om, hvor mange gange hun endnu, kommer til at holde jul med sin far.

1/11 19
Selvom der efterhånden er bolde, der kan lægges ned – og det er en rigtig rar følelse – ja, så tænker jeg indimellem, jeg har det som da børnene var helt små. Der er stadig alt for mange dage, hvor jeg bare løber afsted, og det føles heldigt, hver gang jeg når i bad. Gad vide, hvor længe det kan blive ved.

2/11 19
Vi er på familiecamp med Alzheimerforeningen. Hvor er det rart at være sammen med nogen der forstår hvad jeg siger, uden jeg behøver at komme med en masse forklaringer.

3/11 19
Sikken weekend, sikke mange indtryk.

Uge 43 2019

Uge 43 2019

21/10 19
Frank har det bedre for hver dag igen. Jeg tror ikke kun, det er medicin det handlede om, men også at Frank får ALT får lidt vand. Så nu ved han, hvor mange drikkedunke han skal tømme hver dag. Åh hvor er han bare pligtopfyldende.

22/10 19
Frank har det godt, den ældste har det godt, den yngste har det godt, og jeg……………jeg har det også godt.

23/10 19
“Da jeg skulle ud og løbe med de andre i går, så kom de jo anstigende i deres shorts…………….og hvem kom med elefanthue, handsker og vinterbukser……………. det gjorde jeg’. Indimellem gør Frank bare noget, og fortæller det på en måde, så jeg må knække mig af grin – og det gør han heldigvis også selv.

24/10 19
Sent hjemme, hvor den ældste ventede, klar til en serie sammen med sin mor. Vi udvikler stille og roligt vores pige-kollektiv.

25/10 19
Indimellem, kommer jeg bare til at tale til Frank, på en ikke ligeværdig måde. Jeg bestræber mig, hele tiden, på at være ordentlig og respektfuld, og alligevel, kommer jeg indimellem til at være alt andet end det. Jeg bliver bare SÅ ked af det, når det sker. Men samtidig, er det vel noget der kan ske for enhver, i en situation hvor relationen bliver så asymmetrisk, at indimellem kan man bare ikke tage sig sammen.

26/10 19
Stille og roligt, kommer vi gennem alle vores ting, og får ryddet op. I dag kastede pigerne sig over kasserne med børneminder. Hvor er vi privilligerede, at der er så meget dejligt og positivt at huske tilbage på.

27/10 19
Jeg har nok altid, haft brug for at tale dybt om tingene. Men jeg er ikke sikker på, at Frank kan holde til det mere. Så i dag spurgte jeg ham ’kan du egentlig holde til at blive ved med at være min bedste ven’. ’Nej – det kan jeg ikke’ var hans svar.
’Der er ikke noget jeg hellere vil, end være din bedste ven for altid, men jeg tror faktisk det vil være godt – selvom det vil være mega svært – at du på et tidspunkt får en ny bedste ven’.
Åh de snakke flår og river i alt og er samtidig enormt smukke.

 

Uge 42 2019

Uge 42 2019

14/10 19
Jeg har erkendt, at også mit arbejdsliv kommer jeg til at omlægge. Jeg kommer til at indrette det på en måde, så jeg ved jeg kan være der for Frank når han har disse perioder. Og det vil kræve langt højere grad af fleksibilitet i mit arbejde.
Omvæltningerne er ikke ovre, men de værste og sværeste er overstået for en periode.

15/10 19
’Hvad oplever du egentlig selv, i alt det her’ spørger jeg Frank i dag. ’Jeg kan jo godt mærke, at der er noget med min hukommelse. Det vi taler om lige nu, kan jeg ikke huske om 2 minutter, så har jeg brug for, at du lige frisker det op for mig’.
Jeg er mere og mere klar over, at min egen opgave er at stå der ved siden af Frank, støtte ham i det han skal igennem – og det svære bliver at balancere, så jeg fastholder, at jeg også selv kun har fået tildelt ét liv’.

16/10 19
OMSIDER begynder jeg at kunne se bolde kan landes, at alle vores forandringer begynder at bundfælde sig. Og det betyder, at vi kan sætte mere og mere fokus på det vi har, på det vi gerne vil nå sammen – og i langt højere grad, end alle de praktiske ting, der har fyldt hele tiden og så igen.

17/10 19
I dag har vi været til mormors fødselsdag. Hvor var det dejligt, at have overskud til at gå ned og købe en god gave til hende, og kunne sige ’hver gang du tager den på, skal du tænke på det som et TAK, for alt det du har gjort for os, de sidste par år’

18/10 19
Vi har haft besøg af en socialrådgiver i dag. Hun skal vurdere Franks behov for en hjemmevejleder. Under mødet blev det meget tydeligt for mig, at det er nu, vi for alvor skal have fokus på, hvordan Frank støttes der, hvor han er udfordret, og hvordan vi vedligeholder hans kompetencer længst muligt. Det gav masser af stof til eftertanke at have det møde.

19/10 19
Efter 5 mdr uden sofa, har jeg endelig fået en igen. Og i aften samles vi alle fire i den, og alle fire har vi glimt i øjet. Frank er ved at være stabil igen, pigerne shiner, og jeg føler glæden, over alt det som er. Det er længe længe side,n jeg har følt mig SÅ glad. Og det nyder jeg, mens det er.

20/10 19
Jeg har været ude og cykle i dag. For første gang i umindelige tider, har jeg været ude og cykle.

 

Uge 41 2019

Uge 41 2019

7/10 19
Det har været en helt almindelig arbejdsdag. Jeg kan godt mærke på hele mit system, at der ikke skal ret meget til før jeg er overfyldt, og at jeg slet slet ikke holder til det samme som tidligere. Og det må jeg lytte til.

8/10 19
‘Indimellem får jeg tanken om, hvornår jeg skal dø”, siger Frank pludselig, da vi er sammen i dag. Mine egne tanker, er langt mere på ‘hvad skal du igennem før du når dertil’. Det er helt sikkert, at hver gang jeg konfronteres med de tanker, så står vandet ud af øjnene på mig. Det er helt ude af min kontrol….både hvad vi går i møde, og mine tårer, når jeg tænker på det.

9/10 19
Jeg kan tydeligt mærke, at efter vi er landet et sted, hvor pigerne og jeg kan falde til, så kommer den fysiske og psykiske træthed. Hvor er jeg træt.

10/10 19
Det er fedt at være på efterskole, men jævnligt må den yngste ringe hjem, fordi der kommer tankemylder. Jeg tror vi må lave en ordning, så vi sikrer der er nogen hun taler med, så hun kan komme af med det, med jævne mellemrum.

11/10 19
“Det er som om, jeg med det samme kan mærke, hvis far er i en dårlig periode, og det tror jeg han er nu” siger den yngste på vej hjem fra efterskolen. Og hun mærker helt rigtig. Det er en skidt periode – jeg må ringe til Geronto igen på mandag, for noget er galt.

12/10 19
Aftalte med en veninde, at vi skulle i byen i aften. Jeg skulle bare lige prøve det. Og det er helt afgørende for mig, at mærke Frank sende mig afsted, med beskeden om at nyde det. Og mærke, det kommer fra hans hjerte. Det var sjovt at prøve, også selvom vi begge hurtigt blev mættet af det, og tog tidligt hjem igen.

13/10 19
Har ligget på Franks sofa hele eftermiddagen, bare ham og jeg. Bare været der for ham. Der er godt nok ikke meget spræl over ham i disse dage. Håber vi snart finder ud af hvad der er galt.

Uge 40 2019

Uge 40 2019

30/9 19
Har den sidste uge tænkt over, hvad der egentlig vil ske ved at jeg vælger livet og glæden til igen. Jeg vil det – og gør det – men det er faktisk også lidt angstprovokerende. Og DET kommer bag på mig.

1/10 19
For anden gang, er emnet plejebolig blevet berørt. Det er slet ikke aktuelt nu, men vi har nu aftalt, at vi en dag vil tage ud og se noget sammen. Det er et svært emne, men det gør mig alligevel godt, vi får sat ord på.

2/10 19
Det har været en svær dag for den yngste. Der er tankemylder. Det er som om, at efterhånden som vi får ro, kommer der en reaktion, på alle de vanvittige forandringer og omvæltninger, vi har været igennem.
Godt, hun har en af sin mors æteriske olier med på efterskolen, så de kan hjælpe med at få ro i hovedet igen.

3/10 19
Frank har nogle dage, hvor han slet ikke har det godt, og sover rigtig meget. Så får jeg brugt noget tid på at kontakte læger, for at finde ud af, om det er medicin op/nedtrapning, der gør det.
De dage, kan jeg mærke tvivlen, ift at han bor selv, og hvor meget mere tryg jeg vil være, ved at have Frank tæt på. Omvendt, er det også helt tydeligt at se på Frank, at når han har det sådan, så kan han slet ikke rumme den larm og leben, der er i en familie, og han foretrækker at være hjemme hos sig selv.
Så jeg må have tingene indrettet, så jeg kan være der, når han har det som i disse dage.

4/10 19
“Jeg har det meget bedre” fortæller Frank mig, både da vi er sammen og da jeg ringer sidst på dagen.
Men jeg kan høre, at han igen i dag sovet rigtig meget. Jeg bliver bange for, om det er næste virkelighed vi er på vej ind i, eller om det bare er nogle dage, der er sådan.

5/10 19
Stod tidligt op og kørte til Kolding Fjord for at vinterbade. Den smukke solopgang, de dejlige mennesker, der på skift går i og står op af vandet, den friske luft. Det er en af mine stjernestunder.

6/10 19
Igen tidligt op, ud og så en lang tur og se solen stå op, ud og se den store ride, og så hjem og sætte lidt mere på plads. Stille og roligt lander vi.

Uge 39 2019

Uge 39 2019

23/9 20
Jeg synes sorg og smerte har fyldt så meget, at jeg hele tiden forsøger at vænne skuden, uden det helt lykkes. Jeg vil så gerne at det går væk, vil så gerne finde en stabilitet igen, og har lyst til at råbe ’SÅ TAG DIG DOG SAMMEN ANJA’. Men, det er som om jeg ikke hører det. Det er som om sorgen, bliver ved med at være der. Måske skal jeg bare lade det være, og i stedet fokusere på at lukke glæden meget mere ind, og derigennem give sorgen mindre plads.

24/9 20
Det har fyldt meget i tankerne i dag, hvad det egentlig er vi har været igennem, de sidste to år. Det er jo vanvittigt. Det er vel også derfor, sorg og smerte er det, der har fyldt mest. Og ovenpå mine tanker i går, slår det mig, “hvad vil der egentlig ske, ved at føle glæde og komme videre. Vil det egentlig være ok?”

Ja vil de fleste sige, men jeg tror ikke, det spørgsmål ukendt for andre, der har mærket sorg og smerte så voldsomt.

25/9 20
Kl 9 stod jeg med sommerfugle i maven, og modtog nøglen til det lille hus, som nu skal være basen for pigerne og jeg. Det hus, som skal danne rammen, for at vi igen får en hverdag, et liv hvor sorgen vil være der med os, men det vil håb, lys og glæde også.

26/9 20
Hold nu op, der har været mange henvendelser den sidste uge, gående på foredrag, podcast, interview. Der må være noget i mit livsflimmer, som andre kan bruge.

27/9 20
Der er forældre weekend på efterskolen. Frank ved det, men har glemt det igen. Jeg har besluttet ikke at invitere ham med. Det er ikke uden dårlig samvittighed, men jeg ved der sker for meget. Og så vil mit fokus være på ham, i stedet for at fokus er på den yngste.

28/9 20
Så flytter vi de sidste ting i dag. Den anden dag, sagde den store, “mor jeg kan næsten ikke holde til, at vi nu skal rykke det hele op igen”. I dag kigger hun på mig, med smil i øjnene, og siger “mor, jeg kan mærke at her falder jeg til, og det bliver godt”.
Tak min skønne smukke datter. Du er ualmindelig stærk og dyb.

29/9 20
Stille og roligt tygger jeg mig gennem flyttekasserne, alt imens det går op for mig, at det er flere år siden, jeg sidst har følt jeg havde en base. Gad vide hvad det vil betyde for mig, for Frank og jeg, gad vide hvad det vil betyde for vores, at jeg omsider finder en base igen.