NB: Ny hjemmeside er under opbygning.
Velkommen til Livsflimmer – et livsvigtigt helle for dig, der er pårørende til et menneske med alvorlig fremadskridende sygdom.
At være pårørende er et tungt ansvar. Et ansvar, der kan virke ensomt, uoverskueligt og umenneskeligt svært. For hvor er der hjælp at hente, når man som pårørende har mistet overblikket, gejsten – og måske også næsten sig selv?
Livsflimmer er sat i verden for at holde hånden under dig og for at vise dig, at selvom livet flimrer, har du også ret til at mærke livsglimmer.
Gennem personlige mentorsamtaler, nærende onlineforløb, pårørendenetværk og medlemsklubben, hjælper jeg dig med at genfinde overblikket i din situation og få fast grund under fødderne igen.
Det siger andre om Livsflimmer
Anja har en særlig evne til at fornemme, hvad der ligger ”bag” og hvad kernen i problemstillingerne er, og hun rammer ”spot on”.
Jeg har selv haft utrolig svært ved at navngive hvad den præcise problemstilling er, men her får Anja sig sporet ind og kommer med fantastisk feedback – Både til medarbejdergruppen, men også til mig som leder.
Til medarbejdergruppen fremlægges ideer på arbejdsgange, som hun ser vil gavne gruppen i forhold til løsning og samtidig får jeg gode fif og opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.
Det var et fantastisk og gribende foredrag – og jeg er helt sikker på at alle fik noget med hjem.
Selv er jeg imponeret over, med hvilken lethed du kunne fortælle om at være gift og samtidig have en kæreste.
Det er et tabuemne som kan få forargede miner frem – men du “serverede” denne kendsgerning på en naturlig måde.
Så flot.
Anja har humor og selvironi – en professionel og fleksibilitet tilgang.
Hun evner hurtigt at sætte sig ind i komplekse problemstillinger – både individuelle og i grupper, og udforder ’bullshit’ ord/snak.
Anjas erfaring fra vores driftsområde giver mulighed for at snakke både konkret praktik og teori
Jeg har anbefalet Anja til kolleger / leder af ledere, da hun har været effektiv hjælp for mig/os i udviklings- og forandringsprocesser på institutionsniveau.
Når tingene har set mest uoverskuelige ud, har du været god til at få os til at fokusere på de ting der fungerer godt, hvorved vi fik lyst og energi til at fortsætte.
Du er god til coache, så vi selv er i stand til at finde frem til løsningerne.
Du er inspirerende og god til at komme med idéer og forslag, der kan optimere vores dagligdag, drift og ikke mindst arbejdsglæde.
Anja, kan med sin humoristiske og energifyldte tilgang inspirere og løfter stemningen, således at man lettere kan le af sig selv og af hinanden. Fordi, det som jeg kan synes er kompliceret og uoverskueligt, bliver i hendes samvær og coaching enkelt, og muligt at finde løsninger til.
Gennem Anjas hypoteser i supervisionen fik vi øje på de muligheder, der bliver mulige når man skifter position og bringer nye perspektiver i spil.
Anja er god til at møde en medarbejdergruppe, matche dem og finde deres energiniveau. Det er første forudsætning for at støtte andre i at skabe forandringer.
Tusind tak for et fantastisk foredrag, her til aften.
Tak for din historie, tak for krammeren.
Du ramte mig, lige der, hvor det gik op for mig, at vi også lever med livsflimmer, men stræber efter livsglimmer.
Du satte så mange tanker i gang hos mig. Men det gør ikke noget, tværtimod…. det var lige det jeg havde brug for. Du fik sat ord på så mange ting, der er så genkendeligt for både min mand og jeg.
TAK