Uge 31 2019

Uge 31 2019

29/7 19
’Man mister et ’vi’, når man mister et ’du’ – det menneske man er knyttet til – og derfor mister man ofte også et ’jeg’, har Christian Bush, hospitalspræst på Riget, skrevet til mig, i en mail i dag. Den sætning gør, at jeg  bedre forstår mig selv, og den proces jeg er i.

30/7 19
En aften helt alene hjemme i det her store hus – det er så mærkeligt, hver gang jeg får en aften for mig selv. Det lærer jeg en dag.

31/7 19
Har haft en hyggelig formiddag sammen med Frank. Og alligevel tudede jeg hele vejen hjem… jeg savner min gamle glade underfundige Frank. Ham, der altid kom med en lun bemærkning, ham, der så lige igennem andre mennesker, var opmærksom og omsorgsfuld.  Ham, der altid kunne komme med en opmuntrende bemærkning, når jeg hang med næbbet. Der er jo stadig masser af ham, men nøjh hvor jeg savner den han var.

1/8 19
Jeg håber, det er presset ift søndag der gør det. For den seneste tid, har jeg godt nok oplevet nogle gange, at jeg spørger i øst, og Frank svarer i vest. Det kræver såvel tålmodighed som vedholdenhed. Og indimellem må jeg bare sige ’det dur vist ikke, vi prøver senere’.

2/8 19
Gav mig selv en time sammen med præsten i dag. Bare lige for at finde ind i accepten af, at det er let at være pressechef, mens det er megasvært at være Anja.

3/8 19
Så er vi kommet til Flensburg, sikken dag. Jeg skal jo have styr på tingene, som om jeg vidste hvad der er væsentligt, når man laver en Ironman – og det gør jeg jo ikke. Pyha, jeg håber jeg har styr på det

4/8 19
Denne dag finder jeg ALDRIG ord for – kæft hvor ER DET VILDT. Og så vildt mange mennesker, har fulgt det hele dagen. Det hele er bare fuldstændig ubegribeligt lige nu.

LIKE eller DEL dette indlæg:
Uge 30 2019

Uge 30 2019

22/7 19
Pyha, det må godt vende nu…..

23/7 19
Nu tror jeg omsider, det er ved at vende. Pigerne og jeg har haft en snak, om hvordan det er når man nu bor i et pigekollektiv, for jeg behøver jo deres hjælp, på en helt anden måde, end hvis vi var den ’gamle familie’

24//7 19
Omsider er vi ved at få børnetestamenterne på plads, at det er godt vi gør det, bekræftede den yngste i dag. Efter vi har talt om det, har det ikke længere fyldt for hende. Hun ved hvad der skal ske, hvis der sker mig noget. Det er vildt hvad man som 14-årig kan blive nødt til at forholde sig til.

25/7 19
Hvor er jeg glad for at have lavet den FB-gruppe om Frank. Det bliver et fantastisk minde for os alle, og noget vi kan bruge når Franks verden bliver mindre.

26/7 19
Pigerne og jeg er taget til København og skal være her til i morgen. Bare os tre, og kun på vores præmisser.  Vi skal bare være os tre, samle os, finde hinanden og melodien i det at være pigekollektivet.

27/7 19
Det har været et par fantastiske dage. Alt letter stille og roligt, alle finder vi vores roller – og alle fire har vi det godt. Det er så tydeligt at mærke det rigtige valg i det her, og det selvom det har været så ubeskrivelig svært.

28/7 19
Om en uge går det løs i Tyskland – det bliver så godt.

LIKE eller DEL dette indlæg:
Uge 29 2019

Uge 29 2019

15/7 19
I dag, var der aftalt overleverings møde af huset…. men jeg kunne ikke, kunne slet ikke få mig til at køre derud. Så jeg måtte bede ejendomsmægleren om at gøre det

16/7  19
Nu er jeg igen havnet i den der tomhedsfølelse, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal. Vil alt og ingenting på samme tid, vil gerne slappe af, men kan ikke være i mig selv.
Efterhånden kender jeg godt de dage – så jeg gør som jeg plejer. Forsøger med god musik og en liste over de ting jeg skal lave, som jeg ved betyder, jeg får det lidt bedre op ad dagen.

17/7 19
Pyha, jeg håber snart, vi er så langt i vores proces, at de store omvæltninger får en ende, og dermed også de her ture, hvor alt bare står på hovedet.

18/7 19
”Når jeg tænker på alle de ting, alle de møder og samtaler, der er fulgt med min sygdom. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle ha klaret det uden dig, tænk sig at skulle stå helt alene med det, det kunne jeg ikke” siger Frank da vi er ude at gå en tur…. Jeg kan ikke rigtig finde de rigtige ord der giver et svar…

19/7 19
Selvom Frank altid har valgt fra når der var koncert, var det alligevel mærkeligt, at stå til Grøn koncert sammen med den ældste, og i en flok med en masse familier. Jeg føler mig bare så amputeret.

20/7 19
’At det er en rigtig beslutning, betyder ikke det er en nem beslutning’ sagde Parkinsonforeningens socialrådgiver til mig, på et helt afgørende tidspunkt. Og det må jeg igen sande er rigtigt. Føj hvor gør det bare ondt.

21/7 19
Jeg vidste der ville komme en reaktion når vi var flyttet – den er kommet…..

 

LIKE eller DEL dette indlæg:
Uge 28 2019

Uge 28 2019

8/7 19
Vi nærmer os tidspunktet, hvor vi kan vinge mange af de ting af, som har været målet at få styr på – førtidspension, fuldmagter, salg af hus, flytning, testamente, økonomisk overblik, beslutning om hvad der skal ske med børnene, hvis der skal ske mig noget, Franks ironman, den ældste på ungdomsuddannelse og den yngste på efterskole.  Snart er vi klar til at finde fodfæste igen……

9/7 19
Mens vi finder fodfæste, når vi frem til det helt overordnede mål. Vi vil glædes mere over det som stadig er, end vi vil græde over det som ikke længere er.
Vi vil leve i lyset af Franks sygdom, mere end vi vil leve i skyggen af.
Åh hvor er vi godt på vej.

10/7 19
I nat kom den yngste hjem fra ferie. Da vi skulle sove, begyndte hun at spørge ind til alt det der sker. Jeg spørger, hvordan tankerne har været på ferien. ‘Der har ikke været så mange, de begyndte først da vi begyndte at køre hjem’. Åh hvor jeg håber, at også hun, vil opleve den ro der er ved at komme på det hele, at det vil hjælpe hendes tankemylder, og at der kommer flere af de tanker tilbage, som hører en 14-årig til.

11/7 19
Hvor har vi knoklet, for at komme så hurtigt ud af huset som muligt. Det er meget tydeligt hvordan det stresser Frank, og så bliver han så forvirret, at det hurtigt bliver mere irriterende, end det bliver en hjælp. Og de fantastiske guldklumper vi har, de ved godt hvad det her går ud på, så de knokler helt imponerende meget.

12/7 19
Vi var til rejsegilde hos vores naboer i dag, og kunne sige farvel til dem. Bagefter tog vi hjem til huset, og var igennem hver rum. Talte om hvilke særlige oplevelser vi kunne huske derfra, og hvad vi særlig vil huske huset og vores tid her for. Det har bare været en svær aften.

13/7 19
Børnene vil have lov at sove i dag. Lavede en masse mad og lækkerier, så der er lidt at tage af. Da den store står op, kommer det glad ’Vil du til at lave mad og lækkerier igen mor – det var bare så dejligt, den gang du gjorde det’. Ja min skat, det kan du tro jeg vil, for det giver den varme, nærhed og hygge, som vi altid satte så stor pris på.

14/7 19
10 mennesker møder op for at flytte alle de store ting og gøre vores hus rent. Det er så bevægende, sentimentalt og svær på en og samme tid, for jeg mærker så tydeligt hvordan andre træder tæt rundt om os – det er meget stærkt for mig at opleve.

 

 

 

LIKE eller DEL dette indlæg:
Uge 27 2019

Uge 27 2019

1/7 19
“Vi to ska sgu ud og cykle, vi starter i næste uge tirsdag og torsdag”. I alt det her har en rigtig god ven meldt sig på banen. Gang på gang budt ind, sat sig ned med store ører og en kop kaffe, og bare lyttet, mødt og forstået…..og indimellem tilbudt sin hjælp på en måde, så der i virkeligheden ikke var noget valg.
Det vil jeg altid bære i mit hjerte, altid være taknemmelig for.

2/7 19
Frank fortæller mig, at det er godt med bananer når man cykler. Det har hans fætter nemlig fortalt på deres cykeltur i lørdags, så det vil være godt for ham……og det er jo rigtig god viden, hvis ikke det var fordi Frank ALTID har haft bananer med som en fast del af sin træningskost. Nu synes det at være et godt råd han lige har fået…

3/7 19
De sidste aftner har jeg pludselig haft tid i overskud – jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal bruge den til, står bare nærmest med et tomrum, og en tid jeg ikke kan finde ud af at udfylde. Måske er det okay, når jeg nu føler at have lavet en spurt på to år. Måske ved jeg godt, at der en dag også er energi til at udfylde den tid konstruktivt  – men lige nu aner jeg ikke hvad jeg skal stille op med den.

4/7 19
I dag har jeg været hos Vivi. Den mest fantastiske healer som har fulgt mig det meste af det her forløb. Det var godt nok underligt at tænke “aaahhh her er jeg hjemme”, for det føler jeg ikke ret mange steder lige nu.

5/7 19
Vi skal ha gæster i aften, og vi skal være hos Frank. Det er så hyggeligt at have det sammen.

6/7 19
Vi er gået i gang med flytningen. For hvert læs vi flytter kan jeg mærke noget letter indeni. Godt jeg lyttede til min mavefornemmelse. Det bliver SÅ godt for os alle.

7/7 19
Midt i flytning og ironma,n har vi taget hul på det sværeste af det allersværeste….. hvad skal der ske med børnene, hvis der sker mig noget. En snak, der er nødvendig for os, men også for børnene, fordi det er et spørgsmål der også er begyndt at optage dem.
Det her synes nogen gange at være mere barsk end barskt.

LIKE eller DEL dette indlæg: