21/10 19
Frank har det bedre for hver dag igen. Jeg tror ikke kun, det er medicin det handlede om, men også at Frank får ALT får lidt vand. Så nu ved han, hvor mange drikkedunke han skal tømme hver dag. Åh hvor er han bare pligtopfyldende.

22/10 19
Frank har det godt, den ældste har det godt, den yngste har det godt, og jeg……………jeg har det også godt.

23/10 19
“Da jeg skulle ud og løbe med de andre i går, så kom de jo anstigende i deres shorts…………….og hvem kom med elefanthue, handsker og vinterbukser……………. det gjorde jeg’. Indimellem gør Frank bare noget, og fortæller det på en måde, så jeg må knække mig af grin – og det gør han heldigvis også selv.

24/10 19
Sent hjemme, hvor den ældste ventede, klar til en serie sammen med sin mor. Vi udvikler stille og roligt vores pige-kollektiv.

25/10 19
Indimellem, kommer jeg bare til at tale til Frank, på en ikke ligeværdig måde. Jeg bestræber mig, hele tiden, på at være ordentlig og respektfuld, og alligevel, kommer jeg indimellem til at være alt andet end det. Jeg bliver bare SÅ ked af det, når det sker. Men samtidig, er det vel noget der kan ske for enhver, i en situation hvor relationen bliver så asymmetrisk, at indimellem kan man bare ikke tage sig sammen.

26/10 19
Stille og roligt, kommer vi gennem alle vores ting, og får ryddet op. I dag kastede pigerne sig over kasserne med børneminder. Hvor er vi privilligerede, at der er så meget dejligt og positivt at huske tilbage på.

27/10 19
Jeg har nok altid, haft brug for at tale dybt om tingene. Men jeg er ikke sikker på, at Frank kan holde til det mere. Så i dag spurgte jeg ham ’kan du egentlig holde til at blive ved med at være min bedste ven’. ’Nej – det kan jeg ikke’ var hans svar.
’Der er ikke noget jeg hellere vil, end være din bedste ven for altid, men jeg tror faktisk det vil være godt – selvom det vil være mega svært – at du på et tidspunkt får en ny bedste ven’.
Åh de snakke flår og river i alt og er samtidig enormt smukke.