23/9 20
Jeg synes sorg og smerte har fyldt så meget, at jeg hele tiden forsøger at vænne skuden, uden det helt lykkes. Jeg vil så gerne at det går væk, vil så gerne finde en stabilitet igen, og har lyst til at råbe ’SÅ TAG DIG DOG SAMMEN ANJA’. Men, det er som om jeg ikke hører det. Det er som om sorgen, bliver ved med at være der. Måske skal jeg bare lade det være, og i stedet fokusere på at lukke glæden meget mere ind, og derigennem give sorgen mindre plads.

24/9 20
Det har fyldt meget i tankerne i dag, hvad det egentlig er vi har været igennem, de sidste to år. Det er jo vanvittigt. Det er vel også derfor, sorg og smerte er det, der har fyldt mest. Og ovenpå mine tanker i går, slår det mig, “hvad vil der egentlig ske, ved at føle glæde og komme videre. Vil det egentlig være ok?”

Ja vil de fleste sige, men jeg tror ikke, det spørgsmål ukendt for andre, der har mærket sorg og smerte så voldsomt.

25/9 20
Kl 9 stod jeg med sommerfugle i maven, og modtog nøglen til det lille hus, som nu skal være basen for pigerne og jeg. Det hus, som skal danne rammen, for at vi igen får en hverdag, et liv hvor sorgen vil være der med os, men det vil håb, lys og glæde også.

26/9 20
Hold nu op, der har været mange henvendelser den sidste uge, gående på foredrag, podcast, interview. Der må være noget i mit livsflimmer, som andre kan bruge.

27/9 20
Der er forældre weekend på efterskolen. Frank ved det, men har glemt det igen. Jeg har besluttet ikke at invitere ham med. Det er ikke uden dårlig samvittighed, men jeg ved der sker for meget. Og så vil mit fokus være på ham, i stedet for at fokus er på den yngste.

28/9 20
Så flytter vi de sidste ting i dag. Den anden dag, sagde den store, “mor jeg kan næsten ikke holde til, at vi nu skal rykke det hele op igen”. I dag kigger hun på mig, med smil i øjnene, og siger “mor, jeg kan mærke at her falder jeg til, og det bliver godt”.
Tak min skønne smukke datter. Du er ualmindelig stærk og dyb.

29/9 20
Stille og roligt tygger jeg mig gennem flyttekasserne, alt imens det går op for mig, at det er flere år siden, jeg sidst har følt jeg havde en base. Gad vide hvad det vil betyde for mig, for Frank og jeg, gad vide hvad det vil betyde for vores, at jeg omsider finder en base igen.

 

 

LIKE eller DEL dette indlæg: