2/12 19
En gammel ven, jeg ikke har talt med i 17 år, skrev en lang dejlig sms til Frank og jeg i dag. Han havde set os i TV i går. Hvor det dog varmer, at få de der søde beskeder.

3/12 19
I lang tid, var vi alle mærkede og ramte af situationen. Efterhånden er vi der, hvor det rammer os på skift, og så kan vi heldigvis være der for hinanden. Lige nu er vi der fortsat for den yngste, som er fyldt med tanker og følelser.

4/12 19
Jeg synes slet ikke julestemningen, gaveindkøb etc vil ramme mig. Mon ikke det vil ske, før vi rammer 24/12.

5/12 19
Har ligget på sofaen i aften, sammen med en veninde. Bare flydt ud, set Matador, hygget og talt om almindeligheder. Det var hyggeligt, nærende og rart.

6/12 19
I dag er det præcis et år siden neurologen sendte Frank videre til hukommelsesklinikken.

7/12 19
Det er SÅ godt for mig at være kommet med på Team Giv Håb – det hjælper mig så meget, med at lukke glæden ind.

8/12 19
Vi har fejret Franks fødselsdag i dag. Franks fætter, har givet ham en tur til Frankrig i fødselsdagsgave. Omsider skal Frank ned og køre La Marmotte. Og så kører de ham bare ned fra bjerget i bil, fordi han ikke kan klare nedkørslerne – jeg er SÅ taknemmelig.