4/11 19
Begge piger er hjemme. Den yngste er godt nok sløj, men det er også tydeligt, at bægeret hurtigt bliver fyldt for dem begge, og der skal ikke meget lidt til, før det løber over.

5/11 19
Indimellem ser Frank længe på mig, og jeg har svært ved at læse, hvad der lige flyver gennem ham. Så nu fik jeg lejlighed til at få spurgt, hvad blikket betyder, hans svar er ’Jeg tror ikke, der farer så meget gennem hovedet, jeg prøver bare lige at finde ud af, hvor jeg er’. Den skal jeg tygge på….

6/11 19
Da jeg i dag skulle finde hjem via GPS, opdager jeg at vores gamle adresse, stadig står som hjemmeadresse. Den del af sorgprocessen, er jeg slet ikke færdig med det endnu.

7/11 19
’Hejsa, skal jeg lige komme forbi på lørdag, og bore en masse huller i dine vægge, så I kan få hængt noget mere på plads’. Der er mennesker der ved, at det der med at sige til, er en by i Rusland. Det er mennesker, der i stedet, tilbyder konkret hjælp på et konkret tidspunkt. Jeg er SÅ taknemmelig, for vi er jo slet ikke på plads endnu, og det trænger jeg til at komme.

8/11 19
Da jeg skulle lufte hunden i morges, bemærkede jeg alle fuglene. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har registreret fugle, fordi hovedet har været fyldt med så meget andet. Så det, at jeg bemærker fuglene, tager jeg som et godt tegn.

9/11 19
Min anden træningstur med Team Giv Håb i dag – jeg bliver bare SÅ glad af det.

10/11 19
Hele familien har været samlet i dag, og sammen har vi fået ordnet haven, garagen og en masse andet, der bare bliv stillet et sted da vi flyttede. Det føles så godt.

 

LIKE eller DEL dette indlæg: