19/8 19
”Jeg kan høre, at både din mand og børn, nu har det så godt, at det bedste du kan gøre, er at prioritere dig selv. Ellers, går børnenes bekymring fra at være omkring deres far, til at være omkring dig”, sådan sagde psykologen fra Børn Unge og Sorg, som jeg i dag kontaktede, for at tjekke vi var på rette vej. Jeg kan slet ikke beskrive, hvilken frihed jeg følte ved de ord.
20/8 19
Der kommer stadig reaktioner på vores artikler i JV, Politiken og vores liveinterview. Det rører mig dybt, hvergang folk tager sig tid til at skrive til mig. Om det er kort eller langt, er ikke det væsentlige, det er tanken bag. Og jeg er stadig langt bagud ift at svare på dem.
21/8 19
Jeg har fortalt den ældste om min samtale med psykologen, og mine beslutninger, om selv at komme i gang med livet igen. Det gør indtryk på mig at se, hvor lettet hun er. Den psykolog ramte fuldstændig plet, det kan jeg se på den hendes ansigt.
22/8 19
I dag kom brevet med overskriften ’Kvittering for aftale om ophør af fælles forældremyndighed’. Det betyder INTET i praksis, men jeg tror nu alligevel, jeg bare lukker brevet og tænker ’nu ved jeg det og gider ALDRIG blive mindet om det igen’.
23/8 19
I dag, talte vi med en ergoterapeut om, hvordan kommunen nu skal begynde at tage over på nogle af de ting, hvor jeg i dag hjælper Frank. Jeg kan godt mærke, det er en proces at skulle give slip – også selvom jeg ved det er nødvendigt. Hver gang det bliver svært, tænker jeg ’hvad har du lovet Frank….. så hvad vil være bedst for pigerne’. Hver gang takker jeg Frank for at have været så tydelig i hvad mit opdrag er. Det gør alt meget lettere.
24/8 19
Det er som om Frank har været skarp lige siden sin Ironman. Han er fokuseret, taler meget flydende, har humor, husker godt. Måske skyldes det også den optrapning han har fået i sin demensmedicin. Uanset hvad, er det i hvert fald noget jeg nyder.
25/8 19
I dag har jeg mærket savnet efter at være sammen med Frank – og det minder mig om netop det der var vores mål med at flytte fra hinanden. At det vi har sammen, er at være familie og alt det positive – og dermed bekræfter følelsen af savn jo også at vi lykkes med det.