10/6 19
Siden Frank blev syg, synes jeg, vi mere eller mindre har levet af fastfood og junk. Det er først nu jeg begynder at få fat i det igen, for der har slet ikke været overskud, til at tænke på god og ordentlig mad, hvilket jeg faktisk går meget op i.
Den gode mad har vi primært fået, når min mor er kommet forbi med noget. Jeg må ha’ fortalt verden omkring mig, at hvis de kender andre i en situation som vores, så skal de virkelig ikke undervurdere hjælpen i, at der står aftensmad på trappen. Der findes ikke meget, der så effektivt udtrykker stor omsorg.

11/6 19
Frank har haft en dårlig dag. Det slår mig altid ud når han har det, men i dag vidste jeg det ikke før aften, så i dag har jeg haft en god dag, og ikke været “medafhængig” som før vi flyttede fra hinanden.

12/6 19
I morgen flyver jeg til Bornholm. Der er mange ting jeg skal ha styr på inden, for i dag kan jeg ikke længere bare tage afsted, og lade alt være op til Frank.

13/6 19
Jeg er landet til folkemøde. Hvor er det underligt at gå rundt her, efter næsten 2 år i min egen lille boble, og hvor en masse er røget forbi mig.

14/6 19
Så kom dagen, hvor jeg fortalte om min oplevelse af kærlighed og alvorlig sygdom som pårørende. Det var en stor oplevelse, og der er så meget bearbejdning i at fortælle om det.

15/6 19
Nu går turen hjem igen. Glæder mig til at komme hjem til familien. Og så rammes jeg af det lille stik – at det bare er en anderledes familie, jeg skal hjem til.

16/6 19
Snerten af livsglæde i en cocktail med sorg, kan være to størrelser der er meget svære at rumme samtidig – og alligevel kan jeg mærke, at det er noget jeg kommer til at håndtere.

LIKE eller DEL dette indlæg: