3/6 19
I aften har jeg sovet helt alene i vores store hus. Efter så lang tid i høj hastighed og med så få alenestunder, er det meget mærkeligt at være her helt alene.

4/6 19
Da jeg så Frank i dag, var min første tanke, at jeg ikke kan huske, hvornår han sidst har set så godt ud. Frisk i blikket, afslappet, og rimelig skarp. Jeg tror det er en blanding af at demensmedicinen virker, og at hans verden er blevet tilpasset hvad han kan rumme. Godt vi traf valget om at bo hver for sig.

5/6 19
Stille og roligt, begynder jeg at kunne rumme lidt af verden igen. Begynder at kunne overskue tanken om, at jeg skal have ryddet op, smidt ud og pakket ned. Begynder at tænke, at jeg en dag skal vende tilbage til at leve livet. Det er vildt underligt – og dejligt, at jeg indimellem mærker lysten til, at stikke hovedet op over kanten af den afgrund jeg føler jeg har været i siden september 2017.  Og jeg er fuldt ud bevidst om, at det ikke mindst handler om at Frank har det så godt.

6/6 19
Jeg er landet på et hotel i det nordjyske. Her er lækkert, men jeg formår nu bedst bare at slappe af. En dag vil jeg helt sikkert også synes, det vil være fedt at gå ud og nyde omgivelserne. Men jeg tillader mig selv, at jeg har brug for at puste ud. Jeg tror det er vigtigt at fastholde.

7/6 19
Hjemme igen. Den yngste har lavet mad hjemme hos Frank. Vi hygger os helt vildt. Det er så dejligt, at vi alle bare begynder at slappe af, griner og har det rart sammen. Og det er også rart at kunne mærke på Frank, at han både nyder at være sammen med os, og nyder roen når han er alene.

8/6 19
Jeg skal til Rock Under Broen. Det overrasker mig at jeg får tanken ‘kan jeg tillade mig det’, og måske er det derfor, både Frank og pigerne siger ‘ hvor er det dejligt, at du for en gangs skyld, skal ud og ha det sjovt’. Det fortæller mig at det er længe siden.

9/6 19
Vi tager alle over til mine forældre i dag. Min kusine er der med hendes familie, så vi er i Franks verden mange mennesker. Så er det rar,t alle kender vores situation, så selvom Frank ikke siger ret meget, eller rejser sig og går, er alle helt ok med det. Det betyder, at jeg også kan slappe af.