27/5 19
I dag har vi været på GerontoPsyk, og Frank skal i gang med en ny demensmedicin, da han ikke kunne tåle den første. Vi er også begyndt at tale om, at Frank måske skal have hjælp til at skabe overblik – puha, også det er en proces for os begge, for der er noget, jeg så skal give slip på….

28/5 19
Det er som om det lokomotiv, der væltede mig i sidste uge, nu har væltet den yngste, mens den ældste har det fornuftigt. Jeg lukker stadig verden ude, koncentrerer mig om at være der for pigerne og Frank, søge ro og stilhed til mig selv, og passer mit arbejde. Det er det bedste jeg kan gøre lige nu, og jeg kan mærke at det hjælper.

29/5 19
Vi var inviteret til fødseldag i aften. Vi var der 2 1/2 time, så kunne jeg se på Frank, at han havde fået nok af indtryk…så vi kørte hjem igen. I dag er Frank begyndt på den nye demensmedicin.

30/5 19
Den yngste og jeg har buret os inde i dag. En dag kun for os, hvor vi samler os og bare er sammen. Det gør os godt – rigtig godt.

31/5 19
Frank er begyndt med ny demensmedicin, efter det første præparat havde for mange bivirkninger. Om det er årsagen ved jeg ikke, men vi måtte afbryde en bytur og køre hjem. Han kunne ganske enkelt ikke være i det.

1/6 19
Frank er til løb, den yngste med venner og den ældste har jeg hentet på Jelling. Har gået og nusset om hende. Det er længe siden, det har været muligt at nusse så fokuseret om hende. Dejligt

2/6 19
Det er som om jeg befinder mig i et ingenmandsland. Et land, midt mellem det liv der var, og det liv der venter. Det er et underligt sted at befinde sig, det er vel det land andre beskriver, som at være faret vild, mistet orienteringen. Jeg skal nok finde vej, det ved jeg. Men lige nu tillader jeg mig selv, at være i ingenmandsland.

 

 

LIKE eller DEL dette indlæg: