1/5 2020
Online vinsmagning hos venner i aften.  Aftalen er, at Frank henter mig og jeg finder selv hjem, så han kan køre, når han bliver træt. Jeg er sikker på, at den respekt vi har for vores forskellige behov, har en kæmpe betydning for måden vi omgås hinanden.

2/5 20
Min cykeltur Danmark rundt er aflyst. Det har så meget været min line ud i livet igen……den her dag, har jeg bare lyst at rykke ud af kalenderen.

3/5 20
Var på vandretur med to veninder i dag. Så lander alt igen. Sikken dejlig dag. Og afsluttet med aftensmad hos Frank.

4/5 20
Ny uge, jeg håber og tror energien stille er ved at komme igen.

5/5 20
Indimellem når jeg besøger Frank uden pigerne, og han går rundt og småpusler med tingene, så mærker jeg den tryghed vi havde sammen. En tryghed, jeg i dag ikke mærker andre steder. Så rammer savnet mig med en ganske voldsom kraft. Jeg lader det komme, og forsøger at finde taknemmeligheden i, at når jeg savner det, er det fordi jeg har oplevet det, og ikke et savn efter noget jeg aldrig har haft.

6/5 20
“Mor, jeg har spurgt far, om han vil med mig, når jeg skal ha lavet min tatovering. Så vil jeg altid tænke på ham, når jeg kigger på den”. Smukt at høre, hvordan den ældste tænker over, hvordan der kan lægges minder ind i det der er lige nu.

7/5 20
Endnu engang vil Frank gerne af med sin medicin. Jeg hverken kan eller vil guide ham, så det er nødvendigt at tage forbi vores læge. Hun er meget direkte, når hun taler om konsekvenserne. Det er også hårdt at lytte til, som om jeg ikke helt har lyst til at høre om den virkelighed der venter os.

8/5 20
Det er mærkeligt, men når jeg ved at både Frank og jeg er alene i hver vores hjem en aften, så rammer den dårlige samvittighed mig. Men Frank…… han hygger sig i sit eget selskab.

9/5 20
Frank har hjulpet mig med en masse småting i dag. Det har været SÅ hyggeligt, at gå her sammen. Med fokus på alt det han stadig kan.

10/5 20
En søndag fyldt med hygge og gode ting. Ingen “jeg skal lige” hængende over hovedet. Energien er ved at komme igen.

11/5 20
“Mor, vi har talt om, at det er så dejligt at se du er glad og har det godt. Vi er kommet så tæt på hinanden, og på mange områder føles det som at du både er vores mor, men også blevet vores veninde….det synes jeg bare lige at du skal vide”. Og ja, vi er blevet meget meget tæt i det her.

12/5 20
Jeg har været på job i dag. For første gang i to mdr. Jeg er fuldstændig flad.

13/5 20
Jeg kan ikke finde ud af, om det er savnet efter det der var, efterveer efter en turbulent tid, eller om det er fordi vi ikke er i den rette bolig. Men det er som om ingen af os kan falde helt til. Det giver mange samtaler og spørgsmål. Svarene synes jeg lader vente på sig. Men de kommer jo, når de skal komme.

14/5 20
Det har fjernet en sort sky fra min himmel, at den yngste nu må komme tilbage til sin efterskole. Det sidder i mit baghoved, at med den styrke pigerne skal have ift. forandringerne i familien, så må resten altså gerne køre som det skal for dem.

15/5 20
Har været ude og vandre, og det sluttede af med mad ved bål, sammen med vores mænd. Jeg slappede fuldstændig af, for alle tog hensyn til Frank, vi var i trygge hænder. Jeg tror vores åbenhed, for alvor begynder at komme os til gode.

16/5 20
En aften alene hjemme. Nr 2 siden 12. Marts. Uuuhhhh hvor jeg nyder det.

17/5 20
Så er vi igen i nogle dage hvor Frank ikke er frisk. Han kæmper gør han, og vil helst køre på. Men i dag, måtte han opgive at lave mad.

18/5 20
Frank er stadig ikke frisk. Jeg tror jeg har accepteret, at det er en del af sygdommen, at der er perioder, hvor han bare er træt og udmattet.

19/5 20
Frank er ved at være frisk igen. Må komme på plejehjemmet og løse opgaver udenfor. Så nu er han på vej tilbage i rytmen.
Den yngste er tilbage på efterskolen, og den ældste passer sit job.
Og jeg er såmænd også ved at få noget at se til igen. Det vildeste er, at jeg føler der også er energi til det.

20/5 20
Frank havde lavet mad og den ældste troede ikke, de havde en aftale. Når sådan noget sker, oplever jeg, Frank bliver både urolig og forvirret. Men den store dejlige datter sprang, i bilen da det gik op for hende. Kørte ud til sin far og spiste, og alt er godt igen. Vores børn lærer i hvert fald, at sætte sig i andres sted i det her.

21/5 20
Frank og jeg gik en lang tur i dag. Det føles meget kærligt og smukt, at vi kan have samtaler der både understreger dyb kærlighed og respekt, samtidig med det understreger, hvor meget vores forhold har forandret sig.

22/5 20
Jeg ville ønske, jeg havde et system der kunne sikre, at jeg altid får besked når Frank laver aftaler. For nogen bliver lagt helt håbløst, andre tror han ikke, er faste, og nogle tror han er faste, mens den anden ikke har forstået det sådan. Det er indimellem et større opklaringsarbejde at støtte ham.

23/5 20
“Der er kommet så’n ro over dig” siger Frank. “Det er dejligt at se, og nu vil jeg bare gerne sikre mig, at du møder en mand, så du kommer videre, og at det er en børnene kan li”, siger Frank pludselig til mig. Han er virkelig en usædvanlig mand.

24/5 20
Har i dag meldt mig ind i et singlenetværk. Det er virkelig underligt, men jeg savner at komme ud blandt mennesker, at have nogen at opleve sammen med. Det kan jeg også med mine venner, men når de så tager hjem til deres familier, konfronterer det mig så meget, med min egen ensomhed. Så nu prøver jeg single-netværket.

25/5 20
Der går for meget koks i aftaler efterhånden, så vi er ved at lave et brev, til dem der laver aftaler med Frank, så de kan hjælpe til…….det føles som om det er et næste skridt, og det gør lidt ondt.

26/5 20
Jeg har de sidste uger haft en følelse af tomhed, som om der er for lidt indhold i mit liv. Sikken anderledes følelse end den der har været dominerende de sidste år. Og helt anderledes positiv at skulle handle på.

27/5 20
Indimellem bliver jeg irriteret over, at vi 95% af tiden skal tale om sport. Så får jeg dårlig samvittighed over min irritation, for det er jo ikke noget Frank gør med vilje. Den trædemølle er ikke særlig støttende for mig selv. Og så er det, jeg er taknemmelig for den mulighed at sige “lad os tales ved i morgen”. Så har jeg mulighed for at tæmme min irritation, og være tilbage i rummeligheden når vi taler sammen næste gang.

28/5 20
Frank siger tit noget han gerne vil, han kan bare ikke sætte i gang på det. Det kræver, jeg fanger og handler, men det gør jeg ikke altid. Så er jeg dybt taknemmelig for, at andre også fanger, hjælper og støtter Frank i det.

29/5 20
Jeg holder så meget af, at gå sammen med Frank i haven, som vi gjorde igen i dag.
Vi bliver så lige, som om alt er som før. Det er stjernetimer jeg nyder til fulde.

30/5 20
Ville teste mig selv i dag. Inviterede 3 kvinder til brunch, for at se om jeg har genfundet roen og glæden ved at lave mad. Det har jeg.

31/5 20
Indimellem rammer følelsen af ensomhed stadig. Følelsen af at stå til rådighed, justere og være fleksibel på alle andres behov, i alt det her. Og i dag er jeg temmelig ramt af det.

LIKE eller DEL dette indlæg: