25/2 19
En stjernestund med den yngste, hvor vi bare er. Nyder solen, selskabet og at tale om alt muligt der gør os glade.

26/2 19
Bare lige en halv time fik jeg sammen med Britt i dag. Vores liv er meget forskellige, men vi har til fælles at være pårørende. Vores ægtefæller har begge atypisk parkinson. En halv time med e,n der PRÆCIS ved hvad det rummer af bekymringer, sorger, spekulationer og alt muligt andet, er bare så værdifuldt.

27/2 19
En helt almindelig dag med ro i sindet og en tur i biffen m Frank og den yngste. Når der er ro i sindet kan jeg nyde alt det vi har. En dejlig dag.

1/3 19
Vi har været inde og få endeligt bekræftet at Frank har Lewy Body demens i tidligt stadie.
Vi er begge overraskende rolige, som om 1 1/2 års usikkerhed endelig opløses. Nu ved vi begge hvad vi har at gå med.

2/3 19
Hygger og gør huset klar. Vi er alle fire enige om, at måden vi bedst lever med vores nye situation, er ved at bo hver for sig og leve sammen. Vi glæder os til at komme videre, til at få ro på, og til at lære at leve sammen mens vi bor hver for sig.

3/3 19
Hvad er det der er sket. Før talte jeg med mange og var med til alt. Nu er jeg primært hjemme når jeg har fri, og taler stort set kun, med de der opsøger mig. Og det er efterhånden begrænset. Og alligevel har jeg et hav af stående tilbud om kaffe, gåture og frokost. Men det er så begrænset, hvad jeg har af tid og overskud til samvær. Indimellem frygter jeg at blive den mest ensomme i alt det her.

Nå, men når man betræder nye stier som vi gør lige nu, så kommer det vel også nye udsigter den dag det hele er landet så meget, at jeg har overskud til at kigge op og nyde udsigten.

 

LIKE eller DEL dette indlæg: