18/2 19
Gåtur, grædetur eller grædende gåtur. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde de daglige gåture. Men jeg ved at når jeg går hjemmefra er der ofte rod i hovedet og tårer. Og når jeg er hjemme igen er der mere klarhed, overblik og glæden er tilbage.

19/2 19
Det er den yngste der lige nu har det mest svært. Heldigvis støtter alle rundt om hende, og sammen med hendes klasselærer har vi fundet en løsning vi vil prøve af frem til påske, så hun kan få pusterum og ro når hun har behov.  At være teenager og være i så alvorlig en krise som vi er – det er bare ikke den bedste kombination.
Jeg må gøre alt for at mine børn kommer igennem dette med mindst muligt efterslæb. Det har jeg lovet Frank – og mig selv.

20/2 19
Hvor er jeg TRÆT……

21/2 19
Så har vi haft besøg af ejendomsmægleren. Selvom der er mange følelser i det, er jeg meget afklaret med, at det er vejen, for at vi sammen kan finde en ny rytme som familie.
Jeg kan godt mærke det føles som en stor opgave, for jeg ved det bliver min opgave, at sikre Frank kommer godt til rette i sine nye rammer – og vi i vores.

22/2 19
Sms “halløj – ska vi gå en tur og så slutte af med en tur i fjorden”.

Er der noget jeg sætter pris på i dette forløb, så er det at jeg har lært at sætte pris på stjernestunder. Og det er dette. Kære veninde, når jeg tænker på, hvad du har lyttet til de sidste 1 1/2 år af sorger, bekymringer, glæde, fortvivlelse, håbløshed og alt muligt andet. Når jeg tænker på, hvordan du altid har taget ubetinget imod mig – uanset hvor hudløs jeg har været. Når jeg tænker på hvad du har brugt af tid, på at være der for mig. Så fyldes jeg med den aller dybeste taknemmelighed – tak.

23/2 19
Papirerne er underskrevet og salg af hus sat i gang. Vi har også set på en bolig til Frank – og den ser super godt ud……nu rykker det.
Jeg kan både se og høre pigernes lettelse over at nu sker der noget.
Vi diskuterer ikke længere om hvor vidt dette er et fravalg af os som familie. Vi ved alle fire at det er et tilvalg af OS, og et fravalg af at sygdommen skal fange os alle fire.

24/2
Indimellem lægger jeg mig på min pude og tænker på alt det jeg har nået. Og stadig er jeg bagud…….der skal stadig laves justeringer, så livet er tilpasset vores situation.

LIKE eller DEL dette indlæg: