12/8 19
Første rigtige dag på job, og den ældste og jeg skal stille finde ind i vores rytme i pigekollektivet. Det skal nok blive godt.

13/8 19
Helt alene hjemme, tid og ro til alle opgaver, intet pres, intet hvor jeg er bagud……….det er næsten ikke til at forstå at jeg kan nå hertil.

14/8 19
Det slår mig pludselig, at begge piger i sidste uge havde en større flok piger på besøg – det havde ikke været muligt hvis vi stadig boede sammen. Al den uro og larm, havde været alt for meget for Frank.

15/8 19
Der kommer flere og flere henvendelser fra foreninger og andre pårørende – det gør mig godt at vide, vores historie kan bruges af andre, til at de forholder sig til deres eget liv. Det gør også godt for min egen proces.

16/8  19
Den yngste kommer hjem på weekend, og vi skal alle spise sammen i aften. Det er så dejligt, for vi er begyndt at være sammen med den samme varme, glæde, omsorg og kærlighed som vi havde FØR……

17/8 19
Har været til fest i dag, invitationen var med ægtefæller. Jeg måtte overveje det længe, før jeg besluttede at tage af sted selv, for Frank ville slet ikke kunne holde larmen ud….. der skal vist lidt flere gange til, før jeg vænner mig til at komme alene.

18/8
I dag sendte vi Frank og Per til Frankrig, og de kommer først hjem på torsdag. Selvom Frank klarer rigtig meget selv i sin hverdag, så kan jeg godt mærke, at fra han satte sig i bilen, slap nogle af mine bekymringer også.

LIKE eller DEL dette indlæg: