15/7 19
I dag, var der aftalt overleverings møde af huset…. men jeg kunne ikke, kunne slet ikke få mig til at køre derud. Så jeg måtte bede ejendomsmægleren om at gøre det

16/7  19
Nu er jeg igen havnet i den der tomhedsfølelse, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal. Vil alt og ingenting på samme tid, vil gerne slappe af, men kan ikke være i mig selv.
Efterhånden kender jeg godt de dage – så jeg gør som jeg plejer. Forsøger med god musik og en liste over de ting jeg skal lave, som jeg ved betyder, jeg får det lidt bedre op ad dagen.

17/7 19
Pyha, jeg håber snart, vi er så langt i vores proces, at de store omvæltninger får en ende, og dermed også de her ture, hvor alt bare står på hovedet.

18/7 19
”Når jeg tænker på alle de ting, alle de møder og samtaler, der er fulgt med min sygdom. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle ha klaret det uden dig, tænk sig at skulle stå helt alene med det, det kunne jeg ikke” siger Frank da vi er ude at gå en tur…. Jeg kan ikke rigtig finde de rigtige ord der giver et svar…

19/7 19
Selvom Frank altid har valgt fra når der var koncert, var det alligevel mærkeligt, at stå til Grøn koncert sammen med den ældste, og i en flok med en masse familier. Jeg føler mig bare så amputeret.

20/7 19
’At det er en rigtig beslutning, betyder ikke det er en nem beslutning’ sagde Parkinsonforeningens socialrådgiver til mig, på et helt afgørende tidspunkt. Og det må jeg igen sande er rigtigt. Føj hvor gør det bare ondt.

21/7 19
Jeg vidste der ville komme en reaktion når vi var flyttet – den er kommet…..

 

LIKE eller DEL dette indlæg: