25/3
Dælme om ikke jeg stod op ret tidligt for at tage op og træne for første gang i tre måneder. Jeg bliver nødt til at gøre noget, for at vende spiralen der handler om at isolere mig.
I eftermiddag kørte jeg den yngste til Ungegruppe i Vejle. Og endte med selv at sidde og tale med 3 jævnaldrene mødre – deres mænd er noget længere i deres sygdomsforløb, men jeg nyder virkelig at tale med nogen der sidder med erfaring, tanker og følelser der minder om mine. Også selvom det godt nok lyder barskt hvad der venter os.
26/3 19
Selvom det var værdifuldt at tale med de andre seje kvinder i går, så har det godt nok også sat tanker i gang om, hvor vi selv er i livet om få år. Jeg kan mærke det stadig sidder i kroppen og tankerne, og det er ikke rart.
27/3 19
Puha, igen en nat hvor tanker overdøvede søvnen.
28/3 19
Vi har styr på fremtidsfuldmagter, behandlingsfuldmagt, plejefuldmagt, samtykke til gps, talt om økonomi, bolig og livsforsikring, bisættelse, kærlighed og meningsløshed. Vi har talt om hvor langt vi kan strække os, for at hjælpe hinanden bedst muligt over på den anden side, når dette liv ender. Nu er der vist ikke flere sten at vende. Er der noget vi altid har været gode til, så er det at tale om tingene. Det kommer os virkelig til gode nu.
29/3 19
Træning, vinterbadning og en professionel samtale, som hjælper mig med at holde benene på jorden og tungen lige i munden. En stjernedag
30/3 19
Hvis andre hørte hvordan vi bruger sort humor, tror jeg de ville stivne. Men det gør vi, og det overlever vi rigtig meget på. Frank mener selv, at det er en fordel med demens, for man kan fortælle ham den samme joke igen og igen, han kan alligevel aldrig huske slutningen. Og i øvrigt har demensen sat sig i den del af hjernen der husker, hvordan man vasker op. Der er fordele ved alt som man siger.
31/3 19
Vi prøver begge, hele tiden at balancere, mellem håbet om mange gode år endnu og samtidig være realistiske med, at den sygdom Frank har fået er så forbandet uforudsigelig, og det eneste der er sikkert er, at det kun går en vej.
Der er så mange ting der skal gøres NU, for jeg er så bange for at jeg en dag kommer til at sige ØV, det gjorde vi ikke, og hvorfor tænkte du ikke på det. Vigtigt/ikke vigtigt – haster/haster ikke har fået en helt helt ny betydning.