11/3 19
Jeg er kommet i en pårørendegruppe med nogle kvinder der er noget mere modne, erfarne og en del ældre end jeg selv. Og måske derfor er det med hjertebanken og lidt tilløb før jeg får sagt ’Vi har valgt at vi skal flytte hver for sig, for på den måde bedst at kunne passe på hinanden og vores to teenagere’. Og jeg bliver så glad da de alle bakker op – de kender alt til det her, og forstår fuldt ud vores valg.

12/3 19
’Jeg savner dig, og jeg føler mig indimellem så ensom’ – jeg ved ikke om det er Frank eller jeg der får det sagt først, eller hvem der for den sags skyld græder først. For selvom vi står sammen om det vi er i, så er det også vidt forskelligt at være den ramte og den berørte, og det føles så ubeskrivelig smertefuldt hver gang det rammer os. Heldigvis forsøger vi at rumme hinandens sorg, ensomhed og smerte. Forsøger at være sammen og anerkender at det samtidig er to forskellige processer vi gennemlever lige nu.

13/3 19
’Hvad skal du og pigerne så når huset er solgt’. Hver gang må jeg svare ’det aner jeg ikke, udover at vi skal bo tæt på Frank og at jeg skal have en lille terrasse. Den vil jeg sætte mig på med en kop kaffe og glo ud i luften. Når kaffen er drukket vil jeg hente mig en ny kop som jeg vil drikke mens jeg glor ud i luften. Så tror jeg, at jeg vil hente mig en tredje kop, alt imens jeg vil forsøge at fordøje alt det der er sket og fortsat sker’. Det er mit svar, hver gang nogen spørger ’hvad skal du og pigerne så, når huset er solgt’

14/3 19
Vi skal til neurologen i dag, for første gang siden han sendte Frank videre til hukommelsesklinikken, og vi taler selvfølgelig også om resultatet.

’Du er den yngste patient jeg har haft med Lewy Body demens’, siger han til Frank. Lige så hurtigt kommer det fra Frank ’mmmmm, jeg kan nu nok finde andre rekorder, jeg hellere vil have’.
Vi griner alle tre – og jeg mindes om. hvor meget jeg holder af den der underfundige humor, Frank altid har haft.  Nu sætter jeg bare mere pris på den, før tog jeg den for givet.

15/3 19
Nogle dage har jeg ikke lyst til at være hjemme, men heller ikke til at være ude. Jeg har ikke lyst til at være alene, men heller ikke at være sammen med nogen. De dage samler jeg ikke på, de dage venter jeg bare på, at det snart bliver en ny dag.

16/3 19
Vi har haft gæster igen i dag. I dag var heldigvis en rigtig god dag, så Frank var meget mere med end i sidste weekend. Vi sidder rundt om bordet med alle vores børn og skraldgriner af alt muligt, incl nogle af de mere sjove oplevelser med Frank. En gammel nabo er også dukket op. Jeg går så glad i seng og tænker ’STJERNESTUND’.

17/3 19
Når man har boet i det samme hus i mange år………….behøver jeg skrive mere. Der skal ryddes op, smides ud, sælges og gemmes væk til de to boliger vi skal indrette indenfor en overskuelig fremtid.

LIKE eller DEL dette indlæg: