Uge 38 2019

Uge 38 2019

16/9 20
Det er dejligt at selv her i Italien kan jeg mærke alle de gode vibes hjemmefra. Hilsner og kram og ønsker om at jeg nyder det. Det varmer DYBT.

17/9 20
Slapper bare af, nyder selskabet og omgivelserne.

18/9 20
Selvom det er super dejligt at være afsted, er det også godt, at jeg skal hjem i morgen. Jeg kan mærke, det er mange dage at være afsted, og uroen stille kommer snigende. Men det er jo også første gang, jeg gør det her.

19/9 20
Læring til mig: Det dur ikke længere at lave vigtige aftaler med Frank. Heller ikke hjemturen fra lufthavnen kunne jeg lave en aftale med ham om. Eller også skal det i hvert fald stå i hans kalender, for hans korttidshukommelse er godt nok ved at være udfordret.

20/9 20
Jeg skal vænne mig til, at når der er uoverensstemmelser, så forsvinder de hurtigt igen for Frank. Jeg skal vænne mig til, at han ikke kan holde fast i følelserne så længe. Og det er min opgave at vænne mig til det, så jeg lader det bare være.

21/9 20
Har været på tur med den yngste i dag. Købt æbler i en frugtplantage, samlet naturmaterialer på stranden, været på cafe, og bare nydt, at vi har haft hinandens selskab en hel dag.

22/9 20
Vinterbadning er nu gået i gang. Badning og så bare lige en time i solen med en god veninde – det er så god energi.

 

 

 

Uge 37 2019

Uge 37 2019

9/9 19
Takket være et godt arbejdsfællesskab, har jeg fået mulighed for at blive hjemme frem til 30/9. Og jeg har brug for det. Brug for ro til at lande i mig selv, og sætte fokus på, hvordan jeg finder mening og glæde i livet, som det er nu.

10/9 19
Okay – nu mærker jeg hvordan frustrationer kommer lynhurtigt, når man ikke kan få fat en myndighed når der er brug for det. Godt det ikke sker ret tit.

11/9 19
Så er testamente og børnetestamente endelig underskrevet, det er godt nok kradse sager at skulle igennem, og helt anderledes end da vi første gang lavede testamente, for der var vi begge sunde og raske. Det føles godt nok underligt.

12/9 19
Gåture med min hund, en serie, ro og stilhed. Det gør SÅ godt, og det er en god beslutning, at jeg bare skal blive hjemme så mange dage.

13/9 19
Frank skulle køre mig til lufthavnen i morgen, når jeg skal til Italien og besøge min kusine. Men han har glemt det, og lavet dobbelt aftale. Han bliver så ked af det, når det sker. Det er nu hurtig fikset, for min verden er fyldt med dejlige hjælpsomme mennesker.

14/9 19
Sidder på hovedbanen i Milano. Føler mig som en skolepige, der er sendt alene til storbyen for første gang. Det er godt nok en sjov følelse at sidde med. Jeg sidder endda, og fniser mens jeg skriver det.

15/9 19
Har været på italiensk loppemarked. Har gået rundt og passet mig selv, blot sat fokus på at være lige der, ikke tænkt på så meget andet. Kan ikke lige huske hvornår jeg sidst har gjort det.

Uge 36 19

Uge 36 19

2/9 19
Det kan indimellem være svært at rumme, hvor forskellige liv Frank og jeg har. Jeg ønsker for alt i verden at han lever – og det gør han. Selv oplever jeg nok nærmere at samle pjalterne – det kan føles SÅ modsætningsfyldt, når jeg tænker på, at det er Frank der har en sygdom, og så er det mig, der synes at være mest ramt af det.

3/9 19
”Der er to ting, der er vigtige for mig at nå. At se der passes godt på mine piger, og det gør du Anja. Men inden jeg skal herfra, har jeg også et ønske om at se dig komme godt videre, leve igen, finde en ny livsledsager”. Hvor kan man blive afklaret med mange ting, når man står med ryggen mod muren, og hvor kan man blive stærk i sin evne til at give slip.

4/9 19
Har været i biffen med den ældste – bare os to. Det var så skønt.

5/9 19
Har givet mig selv en fridag i dag – dejligt.

6/9 19
Har bare haft den dejligste aften med Frank, den ældste og hendes venner. Alt var godt.

7/9 19
Vi har været til fest i dag. Alle turde spørge og kommentere, og rigtig mange var henne, for at sige tillykke til Frank med hans ironman. Det var den dejligste fest, og det skønneste selskab. For selvom vores virkelighed ikke kom til at fylde, så er det nu engang mest afslappet når vi godt må tale om det.

8/9 19
Det gør mig glad, når Frank takker nej til vores selskab, fordi han kan mærke behovet for ro. Det gjorde han i dag, da vi inviterede til aftensmad.

Uge 35 19

Uge 35 19

26/8 19
Nu er jeg for alvor i gang efter sommerferien. Jeg kan godt mærk,e at kræfterne og energien ikke er som de var. Jeg bliver godt nok hurtig træt.

27/8 19
Jeg har været til infomøde om Team Giv Håb. Det skal nok blive godt.

28/8 19
Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle spise sammen i aften. Men når Frank ikke får skrevet det i sin kalender, så glemmer han det og laver andre aftaler. Det imponerer mig, hvordan han er i stand til at gribe livet.

29/8 19
Den yngste er kommet hjem på weekend. Har både sagt og skrevet til Frank at vi i dag skal være sammen – det lykkedes og hvor er det tydeligt at mærke hvordan både han og pigerne er godt på vej igen.

30/8 19
Pigerne er sammen med venner, Frank slapper af, og jeg går i mit køkken og fermenterer. Alt er i ro lige nu

31/8 19
Inviterede Frank med ind og se pigekoret i aften. Dejlig oplevelse, en af dem jeg vil huske vi havde sammen.

1/9 19
I dag har vi haft hjælperne fra Franks ironman samlet hos os. Dejlig afrunding – jeg bærer på den dybeste taknemmelighed over, at vi har det sammen. AT jeg investerede den nødvendige tid, til at Frank kunne udleve den drøm. Lige så taknemmelig er jeg,  for de hjælpere der brugte deres tid, de familier der bakkede op, og de MANGE mennesker der fulgte Franks vej til en Ironman. Det er smukt.

Uge 34 2019

Uge 34 2019

19/8 19
”Jeg kan høre, at både din mand og børn, nu har det så godt, at det bedste du kan gøre, er at prioritere dig selv. Ellers, går børnenes bekymring fra at være omkring deres far, til at være omkring dig”, sådan sagde psykologen fra Børn Unge og Sorg, som jeg i dag kontaktede, for at tjekke vi var på rette vej.  Jeg kan slet ikke beskrive, hvilken frihed jeg følte ved de ord.

20/8 19
Der kommer stadig reaktioner på vores artikler i JV, Politiken og vores liveinterview. Det rører mig dybt, hvergang folk tager sig tid til at skrive til mig. Om det er kort eller langt, er ikke det væsentlige, det er tanken bag. Og jeg er stadig langt bagud ift at svare på dem.

21/8 19
Jeg har fortalt den ældste om min samtale med psykologen, og mine beslutninger, om selv at komme i gang med livet igen. Det gør indtryk på mig at se, hvor lettet hun er. Den psykolog ramte fuldstændig plet, det kan jeg se på den hendes ansigt.

22/8 19
I dag kom brevet med overskriften ’Kvittering for aftale om ophør af fælles forældremyndighed’. Det betyder INTET i praksis, men jeg tror nu alligevel, jeg bare lukker brevet og tænker ’nu ved jeg det og gider ALDRIG blive mindet om det igen’.

23/8 19
I dag, talte vi med en ergoterapeut om, hvordan kommunen nu skal begynde at tage over på nogle af de ting, hvor jeg i dag hjælper Frank. Jeg kan godt mærke, det er en proces at skulle give slip – også selvom jeg ved det er nødvendigt. Hver gang det bliver svært, tænker jeg ’hvad har du lovet Frank….. så hvad vil være bedst for pigerne’. Hver gang takker jeg Frank for at have været så tydelig i hvad mit opdrag er. Det gør alt meget lettere.

24/8 19
Det er som om Frank har været skarp lige siden sin Ironman. Han er fokuseret, taler meget flydende, har humor, husker godt. Måske skyldes det også den optrapning han har fået i sin demensmedicin. Uanset hvad, er det i hvert fald noget jeg nyder.

25/8 19
I dag har jeg mærket savnet efter at være sammen med Frank – og det minder mig om netop det der var vores mål med at flytte fra hinanden. At det vi har sammen, er at være familie og alt det positive – og dermed bekræfter følelsen af savn jo også at vi lykkes med det.

Uge 33 2019

Uge 33 2019

12/8 19
Første rigtige dag på job, og den ældste og jeg skal stille finde ind i vores rytme i pigekollektivet. Det skal nok blive godt.

13/8 19
Helt alene hjemme, tid og ro til alle opgaver, intet pres, intet hvor jeg er bagud……….det er næsten ikke til at forstå at jeg kan nå hertil.

14/8 19
Det slår mig pludselig, at begge piger i sidste uge havde en større flok piger på besøg – det havde ikke været muligt hvis vi stadig boede sammen. Al den uro og larm, havde været alt for meget for Frank.

15/8 19
Der kommer flere og flere henvendelser fra foreninger og andre pårørende – det gør mig godt at vide, vores historie kan bruges af andre, til at de forholder sig til deres eget liv. Det gør også godt for min egen proces.

16/8  19
Den yngste kommer hjem på weekend, og vi skal alle spise sammen i aften. Det er så dejligt, for vi er begyndt at være sammen med den samme varme, glæde, omsorg og kærlighed som vi havde FØR……

17/8 19
Har været til fest i dag, invitationen var med ægtefæller. Jeg måtte overveje det længe, før jeg besluttede at tage af sted selv, for Frank ville slet ikke kunne holde larmen ud….. der skal vist lidt flere gange til, før jeg vænner mig til at komme alene.

18/8
I dag sendte vi Frank og Per til Frankrig, og de kommer først hjem på torsdag. Selvom Frank klarer rigtig meget selv i sin hverdag, så kan jeg godt mærke, at fra han satte sig i bilen, slap nogle af mine bekymringer også.